Opel Ampera klarede EuroNCAP testen med maksimumkarakteren fem stjerner. Opel Ampera op­nåede fem stjer­ner i den sen­este Euro­NCAP test og blev den første bil, der sco­rede mak­simum­karak­terer i pæle­testen, hvor bilen køres side­læns ind i en stolpe.

Rüs­sels­heim.  Opel Ampera kla­rede den nyeste Euro­NCAP crash-test med mak­simum­kara­kteren fem stjer­ner. Ampera be­viser dermed, at biler med helt ny teknologi også kan give sine passagerer optimal sikkerhed. Opel Ampera er en elbil med 16 kWh stort batteri og to elmotorer samt en 1,4 liters benzinmotorer, der fungerer som elværk, når batteristrømmen er slut.  Det betyder, at man ikke risikerer at strande langt fra en stikkontakt med et dødt batteri uden mulighed for at kunne nå frem til sit bestemmelsessted, men kan fortsætte med at køre elektrisk.  

 Ampera overgik EuroNCAP kravene for at opnå fem stjerner i alle kategorier og fik maksimumkarakter i den såkaldte pæletest, hvor siden af bilen rammer en stolpe med 29 km/t for at simulere påkørsel af et træ. Ampera er den første bil, der får maksimumkarakter i pæletesten hos EuroNCAP. 

 De elektriske dele af bilen blev også undersøgt efter crash-testen herunder batteripakken, der består af 288 battericeller i ni forskellige enheder. Batteripakken sidder centralt nederst i midten er bilen og rækker ned under bagsædet. Et af kravene til bilen er, at batteriet nemt kan afbrydes af redningsmandskab, at der ikke er risiko for højspænding udenfor batteriet og at væske fra batteriet ikke trænger ind i kabinen. I Amperas tilfælde var batteripakken godt beskyttet efter alle typer af crash-tests.