I de få måneder 508 har været på markedet, har den allerede mere end levet op til salgsmålene. Salgs­tal­lene for årets første 6 måne­der viser, at Peu­geot er tilbage som dans­ker­nes fore­trukne person­bils­mærke. Med et salg på cirka 8.000 biler har Peu­geot oplevet en frem­gang på 25 % i for­hold til samme peri­ode sidste år. Der har været bred inter­esse for hele model­pro­gram­met, og det danske marked har taget rigtig godt imod den nye 508.

Peu­geots succes i første halvår af 2011 kan til­skri­ves flere fak­torer. Den lille klasse udgør for­tsat næsten 50 % af det danske personbilsmarked, og her har Peugeot et stærkt program med tre brændstoføkonomiske og smarte modeller: 107, 206+ og 207. Disse modeller er fortsat populære hos danskerne og udgør tilsammen en markedsandel på12 %, hvilket placerer Peugeot helt øverst i dette segment.

Også Peugeots mellemklasse- og familiebiler har ramt plet med den rigtige cocktail af design, komfort og økonomi. Det ses bl.a. på salget af 308, der er steget med 18 % i forhold til samme periode sidste år og nu har passeret 1.125 eksemplarer.

"Vi er meget glade og stolte over, at vores kunder har bragt Peugeot tilbage på førstepladsen som det mest sælgende personbilsmærke”, understreger administrerende direktør for Peugeot Danmark, Flemming Bak og fortsætter: ”Vi har på trods af den intense priskrig på markedet holdt fast i vores strategi, og det er en stor tilfredsstillelse at se de positive resultater af dette.”
Peugeot introducerede sin nye eksklusive firmabil, 508, i april måned, og i de få måneder den har været på markedet har den allerede mere end levet op til salgsmålene.

”Vi havde store forventninger til 508”, fortæller Flemming Bak, ”men den har vist, at den fuldt ud lever op til disse forventninger. Salget af 508 udgør hele 15 % af Peugeots samlede salg i Danmark i de måneder, den har været på markedet. Det var en positiv overraskelse med den store forhåndsinteresse, der var for 508 flere måneder inden lanceringen, men det betyder naturligvis endnu mere for os, at vores kunder oplever, at 508 indfrier løftet om kvalitet og køreglæde, smukt pakket ind i et elegant design.”

Den positive tendens for Peugeot fortsætter. Tager man et kig på salgstallene for de første uger i juli måned, ligger Peugeot på en komfortabel førsteplads med en markedsandel på 11,3 %. Her er det især modellerne 107 og 5008, der gør sig bemærket med en stigning i salgstallene på henholdsvis 32 og 31 %.

”Vi glæder os til at tage hul på andet halvår af 2011”, fortæller Flemming Bak og afslører: ”Det bliver nogle spændende måneder, hvor vi sætter en række forskellige kampagner i søen. Vi vil kæmpe for at fastholde førstepladsen, men først og fremmest vil vi søge at tilfredsstille og servicere vores kunder på bedste vis.”