Bil­udlej­nings­sel­skabet Avis/­Budget har igen­nem de sidste tre år foku­seret på at styrke forret­ningen i svære tider. Finans­krisen fik mange dan­skere til at spare på ferie­rejser, og først nu op­lever Avis/­Budget, at rejse­lysten for alvor er vendt til­bage, og det smit­ter posi­tivt af på antal­let af be­stil­linger af udlej­nings­biler. I dag er sel­skabet break even og går som­meren i møde med en stær­kere virk­som­heds­struk­tur og bran­chens nyeste biler.

Danskernes tilbageholdenhed med billeje under finanskrisen samt store fald i brugtbil-priserne kunne mærkes hos Avis/Budget, der måtte en tur i pitten og gennemføre nedskæringer. Men serviceeftersynet betød, at Avis/Budget fik set alle sine komponenter igennem, og forretningen blev smurt og finjusteret.  Strategien lykkedes, og underskuddet er nu vendt til positive tal. Virksomheden har re-finansieret sin bilflåde og kan derfor sende sine kunder ud i sommerlandet i branchens nyeste biler.

Som en del af vækststrategien har Avis/Budget afviklet sine forretninger inden for brugtvognsmarkedet for at koncentrere sig om sit hjerteblod – biludlejning. Her har selskabet lagt vægt på tilgængelighed og netværk og har åbnet 12 nye franchisestationer i centrale byer i landet. Det betyder, at Avis/Budget er kommet tættere på sine kunder, der har oplevet en styrkelse af bilparken i form af et bredt udvalg af biler, ekstraudstyr og sikkerhed. Den store udvidelse af det danske udlejningsnetværk har haft en gunstig virkning på regnskaberne, og nu kan selskabet se fremad.

”Vi er kommet styrket ud af de hårde tider, der ramte alle i biludlejningsbranchen. Efter historiske høje tab er vi i dag break even og har vist, at vi hele tiden arbejder målrettet på at styrke vores forretningsområde. Vi har truffet nogle svære beslutninger undervejs, men vi har fået en forbedret og langtidsholdbar businessmodel, der gør os i stand til at tilbyde de bedste produkter til danskerne netop der, hvor de har brug for dem,” siger Philip Schack, Country Manager hos Avis/Budget i Danmark.

Sommerferien er højsæson for biludlejning
Avis/Budget bliver ved med at opruste på biludlejningsområdet frem mod udgangen af 2012, og det vil betyde, at flere danskere får udlejningsbiler af god kvalitet inden for rækkevidde. Men selskabets kunder vil ikke kun opleve, at det danske udlejningsnetværk udvides. Avis/Budget-medarbejdere har fået bedre værktøjer til at koordinere biludlejningerne, hvilket giver bedre kundeservice og flere gode tilbud til de ferietrængende danskere.

For med sommeren for døren er Avis/Budget mere end klar til at åbne bildørene for alle sine kunder. Sommerperioden fra juni til slutningen af august er det tidspunkt på året, hvor flest danskere lejer bil enten til lange bilferier eller til kortere ture rundt i det danske sommerland, og Avis/Budget forventer en stigning af antallet af biludlejninger i forhold til de foregående år.

”Danskerne er glade for bilferier, ligesom mange turister besøger Danmark i sommerferien og har behov for at leje en bil til udflugter. Derfor er Danmark et vigtigt marked for os, og vi er meget glade for, at Avis/Budget i Danmark er kommet godt igennem krisen – og oveni købet kan se fremad med ny energi i tanken. Nu kan vi tilbyde danskerne biler af bedste kvalitet i sommerferien, der er vores allervigtigste forretningsperiode,” siger Dag André Johansen, Koncernchef for Avis /Budget Skandinavien.