Peugeot 205 GTI er en af de nyklassikere, der ifølge MotorClassic stiger hurtigst i værdi i disse år (Foto: Karsten Lemche/FDM) GTI-biler fra 80erne er ved at etab­lere sig godt og grun­digt på klas­siker-mar­kedet og er nu blandt de biler, der stiger hur­tigst i værdi. Det skriver Motor­Clas­sic, FDMs store maga­sin om klas­siske biler.

1980erne var GTI-bil­ernes årti – og nu er de sporty fami­lie­biler med stor bag­klap til­bage i rampe­lyset som ny­bagte klas­sikere. I disse år eks­plo­derer inter­essen for 70er- og 80er-biler, ikke mindst for GTIerne. Derfor stiller MotorClassic, FDMs store magasin om klassiske biler, skarpt på 80ernes bedste GTI-biler i det nye nummer, der netop er udkommet.

”Første generation af VW Golf GTI, der skød GTI-bølgen i gang, er allerede en etableret klassiker. Men også Peugeot 205 GTI er nu et interessant investeringsobjekt, for regnet i procent er den en af de biler, der stiger hurtigst i værdi – i udlandet er priserne næsten tredoblet på fem år”, siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch.

Forklaringen er enkel: ”Når folk kaster sig ud i at købe deres første klassiske bil, vælger de gerne den bil, de drømte om som børn, eller ikke havde råd til som unge. Og mange af dem, der drømte om GTIerne dengang i 80erne, er nu omkring de 40 og har råd til at opfylde deres gamle drengedrøm”, siger Bo Christian Koch.

MotorClassic, der netop har fået en opfriskning med nyt layout, flere sider og ny en annoncesektion med masser af klassiske biler til salg, udkommer fire gange årligt. Magasinet kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk/motorclassic.