Nyeste info­tain­ment, top­tunet sikker­heds­tekno­logi og endnu mere effek­tive driv­liner

Volvo vil desig­ne biler, der mat­cher det mo­dernes mennes­kes behov og ønsker, og det ses tyde­ligt i de opgra­derede Volvo V70, XC70 og S80.

Blandt nyhe­derne er det bruger­venlige Volvo Sensus info­tain­ment system, videre­udvik­let sikker­heds­tekno­logi og opti­merede driv­liner med højere ydelse og lavere brænd­stof­for­brug.

"Vi har sat os for, at vi vil være det mærke, der er bedst til at fortolke, hvad køberne af moderne prestigebiler ønsker sig. Omtanke for individets velbefindende er noget centralt i vores skandinaviske arv. På det grundlag skaber vi et logisk, intuitivt og ergonomisk optimeret førermiljø, der giver en fornemmelse af afslappet kontrol," siger Volvo Cars'' administrerende direktør og koncernchef Stefan Jacoby.

Volvo Sensus er et glimrende eksempel på Volvo''s arbejde med at forfine førermiljøet. Det nye infotainment system blev introduceret i Volvo S60, V60 og XC60 sidste år. Nu er turen kommet til V70, XC70 og S80.

Volvo Senus - ergonomisk high-tech
I Volvo Sensus vises al information på en 5 eller 7" farveskærm foroven i centerkonsollen. Skærmen er placeret højt, så det er let for føreren at holde øje med trafikken samtidig.

Trykker man én gang på "My Car" kontakten i centerkonsollen, får man adgang til en række indstillinger, som f.eks. City Safety, Collision Warning, Pedestrian Detection, Driver Alert System, Active Cruise Control, lygter, sidespejle, klimaanlæg, centrallås og lydanlæg.

Hvis kunden vælger et multimedie-lydanlæg, leveres Volvo Sensus med den større 7" skærm, der også viser information og billeder fra navigationssystem, telefon, parkeringskamera, front view kamera, DVD afspiller m.m.

Bluetooth-forbindelsen er opgraderet, så det ikke bare er muligt at føre hands-free telefonsamtaler, men også at lytte til musik fra kundens foretrukne Bluetooth-kompatible, bærbare musikafspiller. Volvo er det eneste mærke, der kan tilbyde Bluetooth-musikafspilning i hele produktprogrammet.

Integreret, stemmestyret navigation kan tilkøbes ligesom et entertainment system til passagerne på bagsædet. Denne pakke inkluderer bl.a. DVD afspiller, to 8" skærme, der er indbygget i nakkestøtterne på forsæderne, trådløse hovedtelefoner og fjernbetjening.

Fuld kontrol - uden at blive distraheret
Alle funktionerne kan kontrolleres ved hjælp af kontakter i rattet eller lige under farveskærmen.

"Volvo Sensus distraherer ikke føreren. Tanken er, at teknikken skal være så let at gå til, at brugeren kan manøvrere rundt i menuerne, uden først at skulle læse instruktionsmanualen. Vi er en af de første bilproducenter, der kan tilbyde adgang til alle systemets funktioner via ratkontakter," forklarer Lex Kerssemakers, seniorchef for produktstrategi hos Volvo Cars.

Lydoplevelse i verdensklasse
Det mest avancerede lydanlæg, Premium, har en klasse D digital 5x130 W forstærker, bashøjttaler, Dolby Digital kombineret med Dolby Pro Logic II Surround, det nyeste MultEQ fra Audysssey Laboratories og ti højttalere.

Den markedsførende MultEQ teknologi fra Audyssey Laboratories forhindrer interferens, som ellers kan opstå på grund af de særlige akustiske forhold i passagerkabinen. Resultatet er klokkeklar lyd på alle pladser i bilen.

Ud over Premium Sound, som er kombineret med en 7" skærm, findes der tre andre lydanlæg at vælge imellem. Alle er skræddersyet til bilen af Volvo''s eksperter.

Nu også med Pedestrian Detection
Pedestrian Detection with Full Auto Brake, der blev introduceret sammen med Volvo S60, V60 og XC60, kan nu også leveres til Volvo V70, XC70 og S80. Det er et system, der hjælper føreren med at opdage risiko-situationer, og som aktivt hjælper med at forhindre det, alle bilister frygter, nemlig at komme til at køre en fodgænger ned.

Pedestrian Detection with Full Auto Brake anvender radar og et kamera til at holde øje med fodgængere foran bilen. Først aktiverer systemet en lydalarm for at få føreren til at bremse eller styre uden om fodgængeren. Hvis det imidlertid ikke sker, bremser bilen automatisk med fuld kraft umiddelbart før kollisionen. Med automatisk opbremsning kan påkørsler i visse tilfælde undgås ved hastigheder op til 35 km/timen.

Det anslås, at hvis alle biler var udstyret med Pedestrian Detection with Full Auto Brake, kunne antallet af uheld, hvor fodgængere er bliver trafikdræbt af biler, reduceres med over 20 procent. Faldet i alvorlige kvæstelser ville være næsten 30 procent. I tre ud af ti tilfælde ville en kollision helt kunne undgås. Pedestrian Detection with Full Auto Brake fungerer ikke optimalt i mørke eller usigtbart vejr.

Adaptive Cruise Control ned til stop
Kollisions-advarselssystemet er blevet programmeret til at reagere på køretøjer foran, som holder stille eller bevæger sig i samme retning. I visse situationer kan en kollision undgås, hvis hastighedsforskellen mellem de to køretøjer er under 35 km/timen.

Af hensyn til komforten kan Volvo V70, XC70 og S80 med automatgearkasse nu vælges med den nyeste udgave af Adaptive Cruise Control (ACC), som automatisk medvirker til at opretholde en konstant sikkerhedsafstand til en forankørende. Noget nyt er, at dette system fungerer helt ned til stop. Bilen accelererer automatisk, når trafikken begynder at bevæge sig igen.

City Safety som standard
En anden nyhed er, at City Safety også bliver standard på alle tre modeller. Dette system kan mindske konsekvenserne af eller helt afværge kollisioner bagfra ved lave hastigheder - op til 30 km/timen. City Safety holder øje med køretøjer foran via en laser sensor, der er indbygget i forruden i samme højde som bakspejlet. Bilen bremser automatisk, hvis føreren ikke reagerer tids nok, når en forankørende sænker hastigheden eller stopper - eller hvis føreren kører for hurtigt hen imod et stationært objekt.

Hvis den relative hastighedsforskel mellem de to køretøjer er under 15 km/timen, kan kollisionen helt undgås. Hvis hastigheden er mellem 15 og 30 km/timen, sænkes farten i kollisionsøjeblikket, så sammenstødet får mindre alvorlige konsekvenser.

Andre nye detaljer inde og ude
Blandt de andre nye detaljer i Volvo V70, XC70 og S80 er:
- Nye farver - Biarritz Blue (V70 og S80) og Twilight Bronze (XC70).
- Nydesignede forlygter. Aktive xenon-lygter kan købes som tilvalg.
- LED blinklys indbygget i sidespejlene (V70 og S80).
- To nye hjuldesign til V70 og S80 og ét til XC70.
- I passagerkabinen er der to nye highlight farver til indtrækket: Sangiovese Red (V70 og S80) og Blond (V70, XC70 og S80).
- Nyt, tre-eget rat, mere synlige panelindlæg og ny interiørbelysning.

Højere ydelse og lavere brændstofforbrug
Volvo V70, XC70 og S80 er de første i modelprogrammet, der kan købes med de videreudviklede, femcylindrede D5 og D3 turbodiesel-motorer.

I D5 motoren er det lykkedes Volvo''s motoreksperter at booste ydelse og drejningsmoment fra 205 hk/420 Nm til 215 hk og 420/440 Nm med hhv. manuel og automatgearkasse. Samtidig er brændstofforbruget reduceret med otte procent. Det gør, at Volvo S80 D5 med manuel gearkasse og start/stop funktion nu kører hele 20,4 km/liter (EU kombineret) med en CO2 udledning på 129 gram pr. kilometer.