Volvo Cars' eks­pan­sive planer for frem­tiden be­tyder, at der bliver brug for op mod 1.200 nye med­arbej­dere i løbet af det kom­mende år, pri­mært inge­niører til pro­dukt­udvik­ling.

- For at kunne ud­vikle de kon­kur­rence­kraf­tige og brænd­stof­effek­tive pro­dukter og tekno­logier, der indgår i vores vækstplan, skal virksomheden udvides, fastslår Stefan Jacoby, adm. direktør og koncernchef i Volvo Cars.

Overvejende er der brug for ingeniører til produktudvikling, blandt andet folk med viden om el-drift, som Volvo satser stort på. Der bliver dog også behov for medarbejdere til indkøb, it og markedsføring, ligesom produktionsdelen skal udvides for at kunne klare efterspørgslen fremover.

I 2010 vendte det for verdens bilindustri, og det lykkedes Volvo at forstærke positionen på flere markeder. Primært er det XC60, der har klaret sig godt på verdensplan, ligesom det store udbud af brændstofeffektive modeller. Efter en vellykket introduktion af Volvo S60 og V60 forestår nu introduktionen af V60 plug-in hybrid, der er den første af sin art på markedet.

Sidste år steg Volvo''s salg med 11,6 procent sammenlignet med 2009, og Volvo kom ud af 2010 med overskud. Også i 2011 er det svenske bilmærke kommet godt fra start med fremgang både i Europa og USA. Fabrikken i Belgien forventes at sætte ny produktionsrekord, og på Torslanda-fabriken i Göteborg har man for nylig sat produktionen i vejret for at klare den stigende efterspørgsel.

Volvo Cars har for nylig offentliggjort, at man de kommende år vil investere kraftigt i nye produkter og det industrielle system. Det er ansættelsen af de mange nye medarbejdere det første konkrete eksempel på.

- Det her er en af de største rekrutteringskampagner, Volvo Cars nogensinde har gennemført. De nye ingeniører skal udvikle teknologier og bilmodeller, som indgår i den produktplan, vores bestyrelse og ledelse har udarbejdet, siger Björn Sällström, personaledirektør hos Volvo Cars.

Cirka 1.000 af de 1.200 nye medarbejdere skal ansættes i Sverige, og de resterende 200 i Belgien.