De 300 eksem­plarer af den sær­lige 3008 HYbrid4 Limi­ted Edi­tion, som kunne be­stil­les fra 3. marts 2011, blev revet væk på blot 9 dage.

I forbin­delse med Genève Motor Show 2011 åbnede Peu­geot op for mulig­heden for at reser­vere 3008 HYbrid4 i en særlig Limi­ted Edi­tion, der kun findes i 300 numme­rerede eksem­plarer.

Denne Limited Edition udgave i perlemors-hvid er udført i en eks­klu­siv finish med: Lygtehus med sort baggrund og LED lys, særligt læderindtræk, instrumentbræt helt i læder osv.

De 300 eksemplarer kunne reserveres i11 forskellige europæiske lande, enten via forhandlernettet eller på internettet:
Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Storbritannien og Schweiz.

På blot 9 dage var de 300 eksemplarer af verdens første dieselhybrid revet væk og flere kunder nåede ikke at gennemføre deres bestilling, før end det var for sent. Den store interesse for 3008 HYbrid4 er en lovende start for den innovative model, der kommer på markedet i sommeren 2011.

Disse 3008 HYbrid4 kunder bliver dermed de første til at nyde godt af Peugeots unikke dieselhybrid-teknologi, som virkeliggør Peugeots miljøstrategi ved at kombinere respekt for miljøet og køreglæde: 200 hk, firehjulstræk, ZEV-mode (nul emission) og en CO2-udledning på 99 g/km ved blandet kørsel.