Salget af nye biler til både private og virksomheder brager frem. I februar blev der indregistreret hele 11.565 nye personbiler, og det er 34 procent mere end i februar 2010. Det er især de private købere der driver væksten, men også virksomhederne er for alvor begyndt at investere i nye biler. Således steg nyregistreringen af varebiler til 1.675, hvilket er en fremgang på 31 procent i forhold til samme måned sidste år og lastbilregistreringerne blev med en stigning på 103 procent mere end fordoblet i forhold til februar 2010.

    2008 2009 2010 2011 Ændring
2010-2011
Personbiler  feb 12.944 7.436 8.616 11.565 34,20%
  jan - feb 27.362 15.237 19.290 23.941 24,10%
Varebiler  feb 3.027 1.233 1.277 1.675 31,20%
  jan - feb 6.251 2.491 2.267 3.285 44,90%
Lastbiler  feb 539 316 131 266 103,10%
  jan - feb 1.115 842 313 586 87,20%

Forbrugerne har for alvor fået appetit på nye biler. Salget af nye biler igen voksende igen i februar, hvor hele 11.565 nye personbiler kom på gaden. Og det er ikke mindst de private bilkøbere der driver væksten. Det ellers meget omtalte leasingmarked udviklede sig således næsten fladt. 2.469 af de nye personbiler blev solgt via leasing, og det er en fremgang på beskedne 2 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

”Markedet fortsætter med at udvikle sig positivt, og vi oplever tydeligt, at de private købere for alvor er tilbage i bilhusene. Transportbehovet et fortsat stort hos rigtigt mange danskere og med de hastigt stigende brændstofpriser, vælger rigtigt mange danskere, at købe en ny og mere brændstoføkonomisk bil, og det er klart en af de faktorer, der er med til at drive væksten, siger Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører.

De privates genindtog på bilmarkedet kombineret med et fokus på brændstoføkonomi afspejles også i den type af biler, som topper registreringslisterne.

”Det er de helt klart de helt små biler – og til dels bilerne i mellemklassen – der er mest populære. Det er et mønster vi ser over hele Europa, og som også handler om, at der efterspørges biler, der kan køre langt på literen. Udviklingen er dog stærkere herhjemme, da det danske afgiftssystem desværre gør det svært at introducere meget af den avancerede miljøteknologi, der findes i de lidt de større biler på det danske marked. Det er ligeledes en faktor, der er med til at øge efterspørgslen efter de helt små biler”, siger Tejs Laustsen Jensen

Varebilsmarkedet vokser kraftigt
Selvom der fortsat er langt til salgstallene fra før den økonomiske krise, så har væksten også for alvor bidt sig fast i markedet for varebiler. Med en fremgang på 31 procent i forhold til samme måned sidste år og 1.675 nye varebiler på vejene, er der langt om længe optimisme at spore også i dette marked.

”Varebilsmarkedet er helt som ventet kommet noget senere ud af krisen end personbilerne, men efter et halvt år med kontinuerlig fremgang, må væksten efterhånden siges at være stabil. Det vidner om en voksende investeringslyst i virksomhederne og selvom meget naturligvis afhænger af den generelle økonomiske udvikling, så forventer vi en stabilisering på et positivt niveau i resten af 2011, siger Tejs Laustsen Jensen.

Lastbiler fordoblet
Indregistreringerne af nye lastbiler steg i februar til 266 mod 131 i samme måned sidste år og voksende dermed med hele 103 procent. Selvom den imponerede fremgang i procent i høj grad skyldes et ekstraordinært lavt tal fra februar 2010 ser bilimportørerne alligevel positive tegn i tallene.

”Vi sammenligner med en meget dårlig periode sidste år, og derfor er væksten ikke helt så eksplosiv som den umiddelbart kunne se ud til. Men når det er sagt, så har markedet tydeligvis ramt bunden og er nu så småt på vej tilbage til et mere naturligt leje, efterhånden som transportvirksomhederne igen begynder at investere, slutter Tejs Laustsen Jensen.

  Antal Segmentandel
Segment feb-11 feb-11 mar 10-feb 11 mar 09-feb 10
Lille klasse                   6.483 56,10% 48,40% 44,90%
 - CHEVROLET SPARK, TOYOTA AYGO, OPEL CORSA        
Mellemklasse 1                 2.167 18,70% 20,70% 20,60%
 - FORD FOCUS, VOLKSWAGEN GOLF, HYUNDAI I30        
Mellemklasse 2                 1.149 9,90% 14,60% 18,70%
 - TOYOTA AVENSIS, FORD MONDEO, OPEL INSIGNIA        
Stor klasse                    242 2,10% 2,40% 2,30%
 - MERCEDES-BENZ E-KLASSE, BMW 5'ER, AUDI A6        
Luksus                         16 0,10% 0,10% 0,10%
 - JAGUAR XF, AUDI A8, MERCEDES-BENZ CLS        
Sport                          6 0,10% 0,10% 0,10%
 - MAZDA MX-5, LEXUS IS, ASTON MARTIN VANTAGE        
MPV                            1.122 9,70% 10,60% 9,80%
 - FORD S-MAX, FORD C-MAX, RENAULT GRAND SCENIC        
Øvrige                         350 3,00% 3,10% 3,40%
 - SUZUKI SX4, FORD TRANSIT, FIAT DUCATO        
El-biler 27 0,20% 0,10% 0,10%
 - RENAULT FLUENCE, TESLA ROADSTER, CITROEN C-ZERO        
Personbiler i alt 11.562 100,00% 100,00% 100,00%
Campere                        3
I alt 11.565