I dag, som er den første presse­dag på 2011-udga­ven af den inter­natio­nale bilud­stil­ling i Geneve, havde SEAT ver­dens­premi­ere på IBX, som er mær­kets sen­este kon­cept­bil.

SEAT IBX.
IBX er en SUV til stor­byen skabt til at demon­strere avan­ceret hybrid-driv­linje­tekno­logi. Men samti­dig repræ­sente­rer den andet kapitel i udvik­lingen af SEATs nye design­sprog.

For 1 år siden på den internationale biludstilling i Geneve præsenterede SEAT IBE konceptbilen – en kompakt sportscoupé. IBE udgjorde den første fremvisning af SEATs nye designsprog, og dagens afsløring af IBX viser, at mærkets nye designsprog er fleksibelt og alsidigt, så det nemt kan overføres fra en sportsvogn til en større og mere robust bil.

Lige som IBE gjorde tidligere, så giver IBX et kraftigt fingerpeg om den design-DNA, der vil præge kommende SEAT modeller.
På SEATs pressekonference sagde James Muir, SEATs øverste chef, følgende: "IBX viser, at SEATs nye designsprog fungerer effektivt som både en SUV til storbyen og som en kompakt sportscoupé.
"Man kan tydeligt se, at IBX er nært beslægtet med IBE.
"Og lige som IBE er IBX blevet skabt som en konceptbil med den sidste nye, topmoderne hybrid-drivlinjeteknologi."