Volks­wagen præsen­terer den nye Golf Capri­olet på Geneve Motor Show i næste uge, men har netop fri­givet de første bille­der af den helt nye åbne Golf. Golf capri­olet kommer med et stoftag, der funge­rer via elek­tro­hydrau­lik og åbner Golfen på blot 9,5 sekun­der.

Desig­net på den nye Volks­wagen lægger sig tæt op ad den luk­kede ver­sion af Golf i tre­dørs­versio­nen. Dog har Golf Capri­olet en noget fla­dere tag­linie, en helt ny bagende og en mere hældende forrude, hvilket udover stoftaget er med til at give Golf Caprio sin helt egen identitet. Som standard får Golf Capriolet de samme LED-baglygter som GTI. ESP, knæairbag ved førersiden samt front- og sideairbags er ligeledes standard.

Efter sigende skulle den nye Golf Capriolet være en af markedets bedst lyddesignede biler, i den forstand, at der ikke er meget støj i kabinen. Dette skyldes det nydesignede stoftag, der netop er optimeret for at holde unødvendig støj ude. Desuden er taget fuldautomatisk og bilen åbnes ualmindeligt hurtigt: 9,5 sekunder tager operationen fra lukket Golf til åben Capriolet. Øvelsen kann også foregå kørende, blot man ikke overskrider 30 km/t.

Vælger man at realisere drømmen om at cruice i åben bil, stiller Volkswagen seks motorvarianter på caprio-menuen, alle med turbo og direkte indsprøjtning og spændende fra 105 til 210 hk. Fire varianter kan bestilles med DSG gearet og tre af motorerne vil blive udbudt med den brændstofbesparende BlueMotion Technologies. Som eksempel kan nævnes 1,6 TDI med 105 hk og BlueMotion Technology, der gennemsnitligt bruger 22,7 km/l og udleder 117 g CO2 pr. km.
Golf Caprio kommer til Danmark i løbet af sommeren 2011.