SKAT har gjort det endnu mere uigennemskueligt at regne sig frem til, hvad det vil koste at købe en bil i udlandet (Foto: Peter Clausen/FDMSKAT har slet­tet flere tus­inde ældre vurde­ringer af brugt-impor­terede biler. Det gør det svæ­rere at få over­blik over afgif­ten, når man køber bil i udlan­det, skri­ver Motor­Clas­sic, FDMs maga­sin om klas­siske biler.

I årevis har SKATs tidli­gere vurde­ringer givet et godt finger­peg om regis­tre­rings­afgif­ten på en brugt eller klassisk bil, der importeres fra udlandet. Men det er slut nu – med omgående virkning har SKAT slettet alle over ét år gamle vurderinger fra sin hjemmeside. Det skriver MotorClassic, FDMs store magasin om klassiske biler.

SKAT anser de ældre vurderinger for værdiløse, men FDM opfordrer SKAT til at genoverveje sagen, fordi den gør det endnu sværere at regne sig frem til bilens endelige pris på forhånd. I forvejen er SKATs vurderinger ofte genstand for kritik, fordi over halvdelen af de, der klager over afgiftsberegningen, får nedsat afgiften.

”Den nye praksis rammer især folk, der importerer almindelige biler og såkaldte youngtimere – ældre biler, der ikke kan registreres på veteranafgift, fordi de ikke er fyldt 35 år”, siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch, der påpeger, at også veteraner kan blive ramt, selvom afgiften på en over 35 år gammel bil i original stand altid beregnes ud fra 40 procent af nyprisen før afgift.

”Ofte er det svært at skaffe en korrekt nypris på bilmodeller, der ikke blev solgt i Danmark som nye. I mange tilfælde er de anslåede priser på for eksempel amerikanske specialmodeller i datidens opslagsværker mere vild- end vejledende, og når SKAT nu har slettet vurderingerne af tilsvarende biler, der allerede er importeret, bliver det endnu sværere at få overblik”, siger Bo Christian Koch.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt, og 16. udgave er netop kommet på gaden. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk/motorclassic.