17% flere last­køre­tøjer solgt i Tysk­land i 2010.

Nu går det fremad igen i Tysk­land. Der sælges flere last­biler. Der meldes om en stig­ning i salget af last­køretøjer på 17% i 2010 i for­hold til året før. Dermed er salget i Tysk­land oppe på 282.000 lastb­iler i 2010. Meld­ingen kommer fra Den tyske Auto­mobil­bran­ches salgs­organi­sation (VDA Ver­band der Auto­mobil­indu­strie).

”Det viser bedre end tal fra diverse vismænd, at nu er opsvinget kommet i gang i Tyskland”, siger Dr. Lars Eriksen fra DanRevision-Gruppen, ”for erhvervslivet har kun brug for lastbiler, når det kører”. Eksporten af lastkøretøjer fra Tyskland steg med 53% og ligger dermed nu på 242.500 lastkøretøjer. Automobilfabrikkerne har øget deres produktion af transportere, lastbiler og busser med 45% til 355.000 styk. Året før var salget på grund af krisen faldet dramatisk.

”Vi – som tyske revisorer – mærker for tiden optimismen blandt de er-hvervsdrivende, fordi nu kører salget og markedet igen. Selv indenfor den ellers skrantende tyske byggebranche hører man om optimistiske bygherrer og byggefirmaer,” melder Dr. Lars Eriksen fra DanRevision-Gruppen.

Salget af brugskøretøjer på det tyske marked steg i december for 10. måned i træk. …og det endda med 37% overfor samme måned i december 2009. Der blev i december 2010 solgt ca. 26.500 flere enheder end året før.
Desuden blev der indregistreret 32% flere transportere – det er den højeste stigning i hele året 2010. I løbet af året steg afsætningen i denne klasse med 16%.

Flere tunge lastbiler
Også markedet omkring de tungere lastbiler over 6 tons udviklede sig igen meget dynamisk. Nyindregistreringerne indenfor denne tunge klasse steg med 65% i løbet af sidste år. Med knap 73.700 enheder lå salget af lastbilenheder dermed 20% over året før (2009).