I forbin­delse med lance­ringen af Peu­geot 508 intro­duce­rer Peu­geot i feb­ruar 2011 vari­abel natte­skift på fabrik­ken i Rennes, hvor Peu­geot 508 bliver produ­ceret. Syste­met er plan­lagt til at vare et år og hensig­ten er, at man derved vil være på for­kant med ud­sving i efter­spørg­slen, så man kan øge produk­tionen med kort varsel. Det er første gang, at denne inno­vative prak­sis intro­duce­res i den fran­ske bil­indu­stri.

Det nye system sikrer, at medarbejderne på natholdet modtager en stabil løn hver måned i mindst et år uanset arbejdsbyrden. Arbejdstimerne udregnes ud fra et grundlag på 28 timer ugentligt, mens betalingen vil være for 35 timer, således at der indregnes ekstrabetaling for natarbejde.

Natholdet vil bestå af 850 medarbejdere, hvoraf de 600 er ansatte, der har ønsket at være en del af natholdet og herudover skal der ansættes yderligere 450 medarbejdere, som skal indgå i det nye fleksible system.

Indførelsen af den nye praksis på fabrikken i Rennes sker efter, at fem fagforeninger underskrev en national aftale om fleksibilitet på alle PSA Peugeot Citroëns fabrikker i Frankrig.
Gruppen har i mange år forpligtet sig til at forbedre fabrikkernes konkurrenceevne, idet det har indflydelse på fremtiden for fabrikkerne og dermed arbejdspladser. Denne proces kræver konstant produktivitet, strukturændringer og evnen til at tilpasse sig kundernes efterspørgsel med det samme.

”De to produktionsskift, som findes i øjeblikket, vil ikke være nok til at sikre lanceringen af Peugeot 508, som er planlagt i februar”, fortæller Dennis Martin, der er chef for Industrial Operations Department. ”Med 508-lanceringen styrker vi Rennes-fabrikkens konkurrenceevne, idet ordrerne og dermed aktiviteten vil stige med 60 % i 2011. Ved at implementere variabel natteskift, har vi de bedste forudsætninger for at leve op til efterspørgslen på 508, idet fleksibiliteten vil gøre os i stand til at have nathold så længe som muligt.”