- Ny ejer: Zhej­iang Geely Group Hol­ding Co. Ltd
 - Nye Volvo S60 og V60 intro­duce­ret
 - 373.525 biler solgt på ver­dens­plan = 11,2 pro­cent flere end i 2009
 - Ny adm. direk­tør og kon­cern­chef, Stefan Jacoby
 - Ny besty­relse
 - Ny fem­cylind­ret, 2-liter diesel­motor

For Volvo Car Corpo­ration blev 2010 et år præget af foran­drin­ger. Der pågik for­hand­linger mellem Ford Motor Com­pany og Zhe­jiang Geely Hol­ding Group, og den 28. marts blev en aftale under­skre­vet om køb af aktier i Volvo. Den 2. august fuldførte Zhejiang Geely Holding Group købet af Volvo Car Corporation fra Ford.

Li Shufu blev formand for bestyrelsen den 15. juli. Få uger senere blev Stefan Jacoby udnævnt til adm. direktør og koncernchef, og en ny bestyrelse blev præsenteret.

Efter to vanskelige år lykkedes det Volvo at vende de negative tendenser, og salget steg med 11,2 procent sammenlignet med 2009.
                                                                                                            
De nye Volvo S60 og V60 fik en varm velkomst med positiv omtale i medierne og adskillige internationale priser.

Volvo Car Corporation begyndte igen at tjene penge i første kvartal af 2010 og holdt takten året ud.


PRODUKTNYHEDER

Ny Volvo S60
En ny S60 blev vist for publikum på biludstillingen i Geneve i begyndelsen af marts. Den er mere sportslig og dynamisk end nogen tidligere Volvo og er udstyret med et banebrydende teknologisk system, Pedestrian Detection with full auto brake.

Chassisudviklingen nåede et højdepunkt i ny V60
Volvo Cars'' chassiseksperter gav den nye Volvo V60 enestående køreegenskaber kendetegnet af samme passion som den nye S60. Resultatet er blevet en sand sports wagon med køreegenskaber, der yder de sportslige linier fuld retfærdighed.

Volvo V60 plug-in hybrid
På biludstillingen i Paris fortalte Stefan Jacoby, at Volvo har planer om at præsentere en plug-in hybrid i 2012 på basis af V60. Den nye plug-in hybrid kommer til at udlede blot 49 gram CO2/km og får et batteri, der kan genoplades på 4-6 timer, og giver bilen 50 km rækkevidde på ren eldrift.

 

Endnu mere sportslig med R-Design
De nye S60 og V60 R-Design har ægte sportsvogns-fornemmelse og et specielt udviklet chassis med køreegenskaber, der matcher bilens udseende. Modellerne blev præsenteret på biludstillingen i Paris.

Lavere brændstofforbrug med ny dieselmotor
Samtidig med den nye S60 blev en nyudviklet, femcylindret, 2-liter dieselmotor på 163 hk og med 400 Nm drejningsmoment introduceret. Den nye motor er i princippet den samme som den nuværende 2,4D, men for at optimere brændstofforbruget er cylinderkapaciteten reduceret med kortere slaglængde. Med manuel gearkasse er brændstofforbruget 5,3 liter/100 km eller 18,8 km/liter (præliminære tal, EU kombineret).

Den femcylindrede, 2-liter diesel blev indført i hele Volvo''s modelprogram tillige med opgraderede, sekscylindrede benzinmotorer.

Derudover begyndte nye firecylindrede 1,6- og 2-liter GTDi motorer med direkte indsprøjtning at gøre deres indtog i hele Volvo''s modelprogram.

Helt nyt infotainment system
Et helt nyt infotainment system, hvor informationer fra lydanlæg, navigationsenhed, mobiltelefon og andre funktioner vises på en 5 eller 7" farveskærm foroven i centerkonsollen blev introduceret i de nye S60 og V60.


SALG
Ved udgangen af 2010 kunne Volvo Cars notere en salgsfremgang på 11,2 procent i forhold til 2009, i alt 373.525 biler. I Kina steg salget med 36,2 procent, og i Nordeuropa med 29 procent. Det vigtige amerikanske marked fortsatte den nedadgående tendens med 7.474 færre Volvo''er solgt end i 2009, et fald på 12,2 procent. Særlig fremgang sås i Rusland, hvor stigningen var på 54,5 procent sammenlignet med 2009, i Belgien med + 35,9 og i Norge med + 38,9.

Salgstal de seneste ti år - antal biler:
2010: 373.525
2009: 334.808
2008: 374.297
2007: 458.323
2006: 427.747
2005: 443.947
2004: 456.224
2003: 415.046
2002: 406.695*
2001: 412.390
2000: 409.059

*Fra 2002 defineres salget som antal biler leveret til slutkunder.

Salget pr. model i alt - antal biler:
                                            2010               2009
S40                                      31,688            36.954
S60 (gammel model)              988                 14.131
S60 (ny model)                      13.798            0
S80                                      19.162            21.064
S80L                                    11.778            7.106
V50                                      56.098            54.062
V60                                      4.609              0
V70                                      48.872            45.751
XC60                                    80.723            61.667
XC70                                    22.065            18.006
XC90                                    37.597            32.754
C30                                      35.981            32.409
C70                                      10.158            10.792
Andre                                   8                    112
I alt                                      373.525          334.808


Ti største markeder 2010 (2009) - antal biler:
1. USA                                 53.952 (61.426)
2. Sverige                             52.894 (41.826)
3. Storbritannien                    37.940 (34.371)
4. Kina                                 30.522 (22.405)
5. Tyskland                           25.207 (25.221)
6. Belgien                             17.969 (13.223)
7. Italien                               17.509 (15.896)
8. Holland                             14.308 (14.035)
9. Frankrig                            12.211 (11.596)
10. Rusland                          10.650 (6.894)

I Danmark solgte Volvo 2.524 biler, mod 1.239 biler i 2009.


PRODUKTION

For at imødekomme den stigende efterspørgsel fik Volvo Cars brug for at ansætte 500 medarbejdere mere på fabrikkerne i Göteborg og Gent. En del medarbejdere, der ellers var ansat på tidsbegrænsede kontrakter fik tilbudt permanente stillinger, og nogle fik tilbudt tidsbegrænset ansættelse.

Produktion pr. model / fabrik:

Model Göteborg Uddevalla Gent Chongqing Thailand Malaysia I alt
S40 - - 22.779 5.509 - 378 28.666
S60 - - 27.579 - - - 27.579
S80 16.803 - - - 531 120 17.454
S80L - - - 11.495 - - 11.495
V50 - - 53.982 - - 320 54.302
V60 13.404 - - - - - 13.404
V70 48.585 - - - - - 48.585
XC60 - - 83.529 - - 141 83.670
XC70 21.156 - - - - - 21.156
XC90 36.375 - - - 240 96 36.711
C30 - - 35.248 - - - 35.248
C70 -  9.532 - - - -  9.532