Systemet monteres med forbindelse til drivakslen i hver side af køretøjet.For andet år i træk ople­ver vi en sne­fyldt vinter. Her gør auto­matis­ke sne­kæder chauf­førens hver­dag sik­rere og nem­mere. Der opnås øje­blik­keligt vej­greb ved tryk på en knap – og man er altid forbe­redt på sne og is. Kørsel på sne- og isdæk­kede veje giver både bekym­ringer og udford­ringer. På den ene side er det besvær­ligt at sikre sig mod ud­skrid­ning; men på den anden side kan det få uover­skue­lige konsek­venser, hvis ikke man gør det.

Hos mange er det et hængeparti at forebygge ulykker i vintervejr, fordi det ofte er forbundet med besvær og driftsudfordringer at klæde bilerne på til sne og is. Mange steder i vore koldere nabolande er aktiv skridsikring imidlertid tilrådelig store dele af året, og også herhjemme kan snevejr og glatføre hurtigt blive et problem. Har man ikke garderet sig, løber man en risiko, der i værste fald kan koste menneskeliv.

Forsikring under kørslen
Med Onspots automatiske snekædesystemer er det nemt altid at være beredt på sne- og isdækkede veje. Da kæderne aktiveres ved et tryk på instrumentpanelet, har chaufføren mulighed for nemt at forebygge glatføreulykker på ethvert tidspunkt.
Onspot kan til- og frakobles under kørslen, endda ved hastigheder på op til 50 km/t. Når der trykkes på aktiveringsknappen, svinger systemets arme ud og slynger kæderne ind under de trækkende hjul. Der opnås øjeblikkeligt vejgreb, som forebygger glatføreulykker og sikrer øget bremseevne og fremkommelighed ved alle former for kørsel.

Hos den danske importør, VBG i Ejby, ser direktør Per Mikkelsen først og fremmest produktet som en forsikring: – Onspot sparer mange bekymringer i vintervejret. Produktet modvirker besvær, forsinkelser og utryghed; og man reducerer risikoen for ulykker, der i værste fald kan koste menneskeliv

Hurtig montering og ingen vedligeholdelse
Onspot kan benyttes med de fleste gængse lastbiler, busser og varevogne, hvor systemet monteres med forbindelse til drivakslen i hver side af køretøjet. Det leveres med beslag, som er tilpasset den enkelte model og dermed sikrer stabil fastspænding. I kraft af indkapslet ventilhus og selvjusterende arme er monteringen både
hurtig og nem, og produktet er vedligeholdelsesfrit. Onspot fås også i en udgave, som er optimeret til luftaffjedrede køretøjer med lav dækprofil.

Også fordele for arbejdsgiveren
Ved montering af automatiske snekæder spares chaufføren for bekymringer, problemer og stress ved kørsel i vintervejr. Men også arbejdsgiveren får glæde af systemet.
– Ud over at investere i en forsikring opnår han med Onspot øget effektivitet, bedre leveringssikkerhed og lavere driftsomkostninger. Og så er det jo altid rart at kunne fortælle sine kunder, at man
aktivt forebygger unødig stilstand under selv vanskelige vejrforhold, siger Per Mikkelsen.
Læs mere og se filmen på www.onspot.eu