Kør: Og selv da skal der flyttes noget sne, for at bilen kommer frem.Den men­neske­lige faktor skaber ulykker

"Natte­fro­sten begyn­der at bide i vejene, og det er derfor klogt at få tjek­ket og mon­teret sine vinter­dæk lige nu," siger Ken­neth Saust, for­mand for de danske dæk­impor­tørers sammen­slut­ning, Dæk­impor­tør-Fore­ningen.

Sam­tidig note­rer Ken­neth Saust, at den men­neske­lige faktor spil­ler en endnu større rolle, end man hidtil har indset, når det gælder et for­nuf­tigt dæk­valg:

"På et dæk­semi­nar i sep­tember hørte vi fra politiets bilinspektører om alvorlige ulykker, som skyldes helt banale fejl som totalt nedslidte dæk, forskellige dæktyper på samme bil, forkerte dæk i forhold til årstiden og ikke mindst alt for lavt tryk i dækkene. Vi vil derfor opfordre alle danske bilister til at tjekke deres dækmontering grundigt, inden vejene for alvor bliver glatte," pointerer Kenneth Saust.

Dækbranchens førstemand nævner tre ting, man kan gøre for at køre vinteren sikkert i møde: Få vinterdæk på. Hav mindst 3 millimeter mønsterdybde. Og tjek dæktrykket ved hver anden optankning.

"Følger man disse tre enkle råd, har man gode chancer for at køre vinteren igennem uden problemer," siger Kenneth Saust.

Hos dækimportørerne vurderer man, at det er klogt at bestille nye vinterdæk nu, da flere almindelige dækstørrelser på grund af den ekstraordinært store efterspørgsel forventes udsolgt tidligt på sæsonen