En Peugeot 308 1.6 HDI som denne koster kun 2,70 kr. pr km over 3 år og 90.000 km, men andre biler kan have en helt anden totaløkonomi. Foto: Peugeot.Det er dyrt at være bil­ejer, så det er klogt at regne på total­økono­mien før et køb.

Når man over­vejer at købe en bil, måske for første gang, kan det være fris­tende at vælge med hjer­tet. Men for ikke at risi­kere at få ube­hage­lige over­rask­elser under­vejs bør man i for­vejen finde ud af, hvad privat­bud­gettet til­lader og så handle ud fra det. For det er ikke nok at se på, hvad man skal af­drage per måned. Det giver slet ikke et bil­lede af total­økono­mien i ejer­skabet af en bil, også kaldet Total Cost of Owner­ship eller TCO.

Få alle omkostninger med
Man skal derimod se på låneomkostningerne, renteudgiften efter skat, afskrivningen, brændstofudgiften, serviceudgiften, ejerafgiften, forsikringsudgiften og andre udgifter i den periode, man påtænker at eje bilen. Det kan være svært at vide på forhånd, hvor længe, man vil beholde bilen, men i nedenstående eksempel er der regnet med 3 år og 30.000 km om året.
Omkostningerne ved at låne kan man få i sin bank eller ved at gå på nettet og søge efter det billån man tror passer bedst. Det samme kan man med forsikringspriser, ligesom flere bilimportører på deres hjemmesider har oplysninger om, hvad en serviceaftale koster. Det kan variere fra 20 øre pr. km og opefter, alt efter bilmodel. Hvis man vil vide, hvad bilerne kører pr. km, kan man besøge Færdselsstyrelsens hjemmeside www.hvorlangtpaaliteren.dk . Her står ligeledes ejerafgiften.

Afskrivningen har størst påvirkning af totaløkonomien
Den største skurk i en biløkonomi er afskrivningen. Den er samtidig det sværeste at forudse.
Som bilejer kan du spørge bilforhandleren, banken eller finansieringsselskabet, hvad bilen forventes at afskrive over de næste år. Forhandlerne og leasingselskaber har i dag adgang i det professionelle vurderingsværktøj BilpriserPro, hvor de kan slå de forventede restværdier op.
Afskrivningen afhænger af en lang række forhold, bl.a. mærke og model, men også årgang og kilometerstand samt farve påvirker resultatet. Desuden skal man gøre sig tanker om hvordan man i fremtiden ønsker at handle sin bil: som byttebil hos forhandler, på en online auktion som Autocom.dk eller i ren handel.

Et eksempel:

TCO for Peugeot 308 1.6 HDI FAP Comfort Plus  5d 5g 90hk                            
Nypris inklusive levering, kr.                              222.670
Finansieringsomkostninger, kr.                          37.623
Værditab, kr.                                                      103.232
Ejerafgift, kr.                                                      7.800
Forsikring, kr.                                                     21.567
Service og dæk, kr.                                            34.892
Brændstofudgift, kr.                                           38.230
Totaludgift, kr.                                                    243.344
Kr. per km                                                           2,70

Forudsætninger:
Prisen er pr. 8/8-2010
Salg sker til en forhandler.
Analysen er over 3 år med 30.000 km om året
Lånet er 100 pct. finansieret, rentesats: 7,25 pct. p.a.
Låneomkostninger: 2.650 kr. + 3,5 pct.
Rentefradrag: 32,25 pct.
Forsikring: Tryg fordelspris, 40-årig elitebilist i Rødovre.
Værditab er beregnet med BilpriserPro