Salget af nye biler vokser eksplosivt. I august steg salget af nye personbiler med hele 44,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Også de tidligere hårdt ramte vare- og lastbilsmarkeder viste fremgang. Varebilssalget steg således med 1,2 procent og der blev registreret hele 35,4 procent flere lastbiler end i august 2009.

Bilsalget fortsætter med at vokse. Med en kraftig stigning på knap 45 procent blev august en rigtig god måned for personbilssalget. I alt 11.467 nye biler fik nummerplader på i august, og det er ikke bare en markant stigning i forhold til sidste år, men cementer den stærke udvikling i fra første halvår fortsætter.

”En stigning på 44,9 procent er utroligt positivt. Selv når vi tager i betragtning, at salget i 2009 var et kriseår, er der tale om markante tal. Mere end 11.000 solgte biler i august vidner viser tydeligt, at bilsalget er tilbage på et niveau fra før den finansielle og økonomiske krise. Det er fortsat i høj grad de private købere, der sammen med leasing, er med til at drive markedet frem. Det ses også på modelvalget, hvor det i høj grad er de mindre biler, der fylder i slagsstatistikken. Det er en udvikling vi ser over det meste af Europa, men den er ekstra kraftig i Danmark, hvilket understreges af, at de mindste biler udgjorde langt over halvdelen af salget i august, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører. 

    2007 2008 2009 2010 Ændring
2009-2010
Personbiler  aug 13.384 11.362 7.916 11.467 44,90%
  jan - aug 105.635 109.850 71.795 96.901 35,00%
             
Varebiler  aug 3.760 2.734 1.128 1.141 1,20%
  jan - aug 39.896 24.486 9.998 9.545 -4,50%
             
Lastbiler  aug 566 519 189 256 35,40%
  jan - aug 4.692 4.528 2.562 1.594 -37,80%

2010 tegner også samlet set til at blive et godt år for personbilssalget

”Der er solgt knap 97.000 personbiler i årets første 8 måneder. Det er – også set over en længere årrække – et ganske højt tal og vi forventer at den positive udvikling fortsætter året ud, og at 2010 det samlede salg for 2010 dermed ender et godt stykke over niveauet fra sidste år”, siger Bent Mikkelsen.

Fortsat tilbagegang.
Efter er uventet fald i juli måned, viser varebilsmarkedet med en beskeden fremgang på 1,2 procent i august igen tegn på stabilisering.
 
”Det er positivt at det ellers meget hårdt ramte varebilsmarked nu viser fremgang. Det tyder på at den ventede stabilisering er indtruffet, og det bekræftes også af de samlede tal fra første del af 2010, der viser et der ligger meget tæt på niveauet fra sidste år. Stabiliseringen sker på et meget lavt niveau, men forhåbentlig er det første skridt på vejen mod et mere normalt varebilsmarked”, siger Bent Mikkelsen.  

Lastbiler i fremgang.
For anden måned i træk steg antallet af nyregistreringer af lastbiler. Med 256 nyregistrerede lastbiler, var fremgangen på hele 35,4 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

”Lastbilsmarkedet har været under et markant pres både sidste år og i år. Vi ser nu tegn på en bedring, men der er formentlig også en række mere tekniske forklaringer på at antallet af nyregistreringer stiger netop nu. Normalt sket udsvingene på lastbilsmarkedet med ca. et halvt års forsinkelse og selvom vi er optimister omkring udviklingen, så er det værd at afvente udviklingen i de kommende måneder, inden krisen på lastbilsmarkedet kan erklæres for overstået”, slutter Bent Mikkelsen.