Den tredobbelte verdensmester i standardvognsracing, britiske Andy Priaulx sammen med Jan Heiselberg øverst på præmieskammelen i Pro-Am kategorien under Copenhagen Historic Grand Prix. Løbets nr. 2 (tv) var Jackie Oliver og Tommy Kjehr og nr. 3 (th) Jan Bech Andersen og Tom Kristensen. Til venstre for podiet: HKH Prinsesse Marie, som forestod præmieoverrækkelsen, og præsidenten for Dansk Automobil Sports Union, C. C. Hansen. Foto: Maria Laub.Rigtig race i regn­vejr

Reg­nen sil­ede ned hele sønd­agen og det satte præg på afvik­lingen af det 10. Copen­hagen Hist­oric Grand Prix – racer­løbet for histo­riske racer­biler i Fælled­parken i Køben­havn. Men da det store opbud af inter­natio­nale motor­sports­stjer­ner om lørd­agen havde ople­vet den danske hoved­stad fra dens bed­ste side, var humø­ret fort­sat højt, da vind­erne blev kåret søn­dag efter­middag.

Hovedattraktionen var det såkaldte ”Royal Pro-Am” race, hvor amatørkørere delte deres historiske racerbil med professionelle racerstjerner, nutidige såvel som kørere, der i tidens løb har opnået store resultater på de internationale racerbaner.

I København var det dog en nutidig stjerne, der var bedst til at trodse vejrgudernes forsøg på at give arrangørerne grå hår i deres regnvåde hoveder: Den tre-dobbelte verdensmester i standardvognsracing, englænderen Andy Priaulx vandt i en BMW 2002tii Royal Pro-Am sammen med bilens ejer, danske Jan Heiselberg. Det var første gang Priaulx deltog i Copenhagen Historic Grand Prix – men ikke nødvendigvis sidste gang, hvis man skal tolke hans store smil efter racerturen i Fælledparken.

En flot 2. plads gik til Priaulx’ landsmand, Jackie Oliver, der i 1969 vandt 24-timers Le Mans for siden både at køre Formel 1 og være Formel 1 team-ejer. Jackie Oliver delte 2. pladsen i ”CHGP” med ejeren af den bil, han kørte i, en Ford Escort BDA, som tilhører Tommy Kjehr. Oliver blev i øvrigt fredag eftermiddag udnævnt til den anden ambassadør for Copenhagen Historic Grand Prix.

Den første ambassadør var og er fortsat den 8-dobbelte Le Mans vinder og vinder af Copenhagen Historic Grand Prix i 2008, Tom Kristensen. I år måtte Tom K ”nøjes” med 3. pladsen i ”CHGP” efter at den Ford Escort RS 1600, som bilens ejer Jan Bech Andersen delte med den danske Le Mans stjerne, aldrig nåede målstregen i sidste heat.

Den danske racerprins, HKH Prins Joachim, opnåede fine placeringer i hhv. Royal Pro-Am og den klasse, hvor hans egen Ford Lotus Cortina passede ind i. Klasseinddelingen favoriserede dog på ingen måde Lotus Cortina’en – tværtimod – men en ”klassesejr” (skjult i den såkaldte ”65-klasse”) i lørdagens heat vidner om, at Prins Joachim på ingen måde har glemt at køre race, selvom han ikke deltager i kampen om Danmarksmesterskabet i år.

Alle resultater fra Copenhagen Historic Grand Prix kan findes på www.raceresult.dk. Yderligere information om Copenhagen Historic Grand Prix på www.chgp.dk.