Leasing er længe blevet omtalt som en smartere og billigere løsning end at eje. Men samtidig er området for leasing komplekst, idet der ikke findes megen lovgivning på området, hvorfor kontrakten mellem leasinggiver og -tager bliver det afgørende, hvilket kan være usikkert særligt for forbrugere ved privatleasing.
Leasing åbner for mange muligheder, bl.a. splitleasing hvor et firma leaser en bil til deres sælger med erhvervsmæssig kørsel som formål, hvorefter samme sælger leaser samme bil, som privatperson med henblik på privat kørsel. Formålet er naturligvis at undgå visse afgifter.
I og med at den ansatte selv leaser bilen, skal firmaet ikke betale f.eks. kilometerpenge til den ansatte. Samtidig fordi den ansatte selv leaser bilen, slipper den ansatte desuden for at betale skat af den frie bil, fordi det er leasingselskabet og ikke firmaet som har stillet den til rådighed.
Rent praktisk foregår det ved, at leasingfirmaet udfærdiger to ens kontrakter - den ene går til firmaet, den anden til den ansatte, derefter skal de to parter blot anmelde, hvor mange kilometer de hver især har kørt dvs. i privat og erhvervsmæssig formål.
Metoden er lovlig efter en meddelelse fra Skat ( se den her ) Det skyldes at sådanne ordninger ikke er omfattet af ligningsloven § 16 stk. 4 om beskatning af fri firmabil. Dette skyldes at der er indgået skriftlige seperate aftaler mellem leasinggiver og de to leasingtagere (firmaet og den ansatte), at disse to kontrakter ikke forpligter hinanden. Samtidig fordeles alle omkostninger til bilens drift proprotionelt i forhold til de kørte kilometer, hvorfor det ikke er muligt for arbejdsgiveren skjult, at give medarbejderen et gode. Samtidig skal der føres et detaljeret kørselsregnskab, med kilometertællerens visning dagligt, datoer, og daglig fordeling fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.