Yokohama med nyt miljøoptimeret dæk ­til privatbilister og flådeejere.

Med C.drive2 sender den japanske dækkoncern Yokohama i disse dage sit første regulære, miljøoptimerede dæk ud på de danske landeveje. Det nye dæk er et stort skridt på vejen mod den kommende EU-kvalitetsmærkning af dæk, som forventes indført i 2012, hvor der stilles særlige krav til lav rullemodstand, lav rullestøj og fine egenskaber på våd vej.

C.drive2 bygger på en række af de erfaringer, Yokohama høster som leverandør af racingdæk til verdensmesterskabet for standardbiler, WTCC, hvor danskeren Michel Nykjær i år gør det rigtig godt i konkurrence imod verdenseliten.

"Yokohama arbejder intenst med udvikling af nye typer grønne dæk med lav rullemodstand og lang levetid. Men samtidig er to af de vigtigste egenskaber for et dæk stadigvæk vejgreb og bremseevne, og her er gode resultater i motorsporten det bedste kvalitetsstempel, vi kan få. Det er vejgreb og bremseevne, der giver bilisterne sikkerhed og tillid i dagligdagens trafik, og de egenskaber prioriterer vi højt, når vi udvikler nye dæk – grønne eller ej," siger direktør Kenneth Saust, Yokohama Danmark.

C.drive2 er beregnet til typiske mellemklassebiler som Suzuki Swift og VW Golf samt firmabiler som Toyota Avensis og Ford Mondeo og vil kunne fås i de fleste gængse størrelser fra 14 til 17 tommer.

"Det er dækket til danske privatbilister og flådeejere, der ønsker flere kilometer i dækket uden at gå på kompromis med et godt greb på våd vej," slutter Kenneth Saust.