KIA Motors Europe fejrer et fremra­gende salg i 2009 og starten på det nye år med at tilbyde bilbranchens bedste garanti på 7 år på alle nye KIA mo­del­ler i Europa – der­med viser mærket endnu en gang The Power to Surpri­se.

Som opfølgning på succesen med kon­cernens unikke og innovative 7 års KIA garanti, som første gang blev introduceret til den europæisk frem­stillede KIA Ceed i slutningen af 2006, vil KIA nu tilbyde en til­sva­­rende garanti på 7 år/150.000 km på alle mo­deller i Europa – fra den populære lille Picanto til topmodellen KIA Soren­to.

"KIA har allerede ud­trykt deres inten­tio­ner om at blive den førende bilproducent i ver­den inden for kun­de­­tilfredshed, og den nye 7 års KIA garanti på alle modeller er et stort skridt på vejen til at opnå det mål. 7 års garanti vil uden tvivl øge antallet af besøgende i forhand­lernes udstillings­lo­kaler og fremme salget i 2010 og frem", udtaler Mo­gens Lyngsø, di­rektør hos KIA Import Danmark A/S.

Den nye 7 års KIA garanti kommer til at gælde for alle biler, der sæl­ges og indregistreres i mere end 20 lande i Europa, efter den 1. ja­nuar 2010.

Den omfattende nye 7 års KIA garanti er en altomfattende fabriks­garanti, som dæk­ker alle biler i op til 7 år (hele bilen) – uden kilo­me­terbe­grænsning de første 3 år* og op til i alt 150.000 km (100.000 miles i Storbritannien) – plus en 7-12 års garanti mod gennemtæring (afhæn­gigt af model).

Ud over ro i sjælen for bilen 1. ejer, har den nye 7 års KIA garanti des­uden den store fordel for kunden, at garantien kan overdrages til de efterfølgende ejere af bilen.

De 3 billeder viser Kia cee'd SW-modellen.

Fakta til redaktionen – Ny 7 års garanti
*Garantien har ingen kilometerbegrænsning de første 3 år – dog er der en kilometerbegrænsning på 150.000 km, hvis bilen anvendes som taxa. Kilometerbegrænsningen i hele garantiperioden (7 år) er 150.000 km.

**Den nye garanti indeholder desuden følgende: Lakgaranti i 5 år (af­hæn­gigt af model), garanti på audio- og navigationsudstyr i 3 år (op til 100.000 km) og garanti på servicedele, tilbehør og batterier i 2 år. 

Almindelige sliddele som dæk, bremsebelægninger og koblingsbelæg­ninger er ikke omfattet af garantien.

KIA kommercielle køretøjer (ex. K2700 m.fl.) er ikke omfattet af den nye garantivilkår.

annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

SPÆNDENDE SAMLEROBJEKT eller

GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.