Ford Fiesta kan ses på Los Angeles Motor­show.

Med afsløringen af den ameri­kanske udgave på Los Angeles Motor­show er den længe ven­tede lancering af Fords pris­be­lønnede Fiesta til det ameri­­kan­ske mar­ked sat igang.

Den amerikanske ver­sion af den nye Fie­sta ser ud til at byg­ge videre på den store salgssucces, Fiesta'en allerede har nydt i Europa og andre dele af verden. Der er allerede solgt over 500.000 Fiesta'er, og den forventes at tage USA med storm, når salget igangsæt­tes i det nye år.
Den amerikanske udgave vil ikke kun levere Fiestas roste design til et helt nyt publikum, men også den bedste brændstoføkonomi i seg­mentet. Fiesta lanceres i den velkendte fem-dørs version samt i en ny fire-dørs version, der er unik for dette marked.

"Fiesta'en sætter ny standard for tilbud om en udtryksfuld og attrak­tiv lille-bil i USA," siger Mark Fields, Ford presi­dent of The Ameri­cas. "I dag fort­sæt­ter vi med at byg­ge videre på Fiesta'ens verdens­om­spæn­dende suc­ces og leverer en ny generation af små biler til en helt ny generation af nordamerikanske kunder."


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Fiesta er den næste milepæl i selskabets ONE Ford strategi om at designe og udvikle modeller, der opfylder forskellige behov, ønsker og forvent­ninger fra kunder over hele verden. Ford Fiesta er alle­re­de  føren­de på markedet i Europa og blev for nyligt  lanceret med rosende anmeldelser i Asien.

"Vi er meget stolte af Fiesta'en og glæder os til at tage det næste vig­tige skridt med  introduktionen af vores globale lillebil, der er ud­viklet af den europæiske del af vores Product Development team," siger John Fleming, Executive Vice President and Chairman & CEO, Ford of Europe. "Vi er over­beviste om, at den succes, vi nyder med nye Fiesta på det euro­pæiske marked, vil brede sig til nordameri­kanske kunder, når de oplever, at en lillebil også kan være elegant og sofistikeret, såvel som sjov."

Omfattende global forskning i kundernes præferencer, foretaget un­der udviklingen af Fiesta viser klart, at ønsket om stil og de­sign top­per listen for kun­der­nes ønsker overalt i verden. Fra Europa, Nord­amerika til Asien og Stille­havsom­rådet er kunder på udkig efter en attraktiv og smart lillebil, der tilbyder kvalitet i verdensklasse, be­kvemmelighed, komfort og tilslutningsmuligheder.

"Fiesta blev udviklet sammen med kunderne, ikke bare til dem " siger Derrick Kuzak, vice president for global product development. "Brænd­stoføkonomi, en livlig ydeevne og effektiv udnyttelse af kabi­nen er universelle ønsker på tværs af de globale markeder. Og det leverer Ford Fiesta."
Den længe ventede Fiesta lanceres på det nordamerikanske marked med en stærk forbrugerbevågenhed, der er baseret på det innova­tive "Fiesta Movement"-program, hvor over 100 sociale internetbru­gere i USA har delt deres oplevelser online, mens de har testkørt europæiske versioner af Fiesta'en på amerikanske gader og veje. Dét har resulteret i over 675.000 Flickr indlæg og mere end 5,5 mil­lioner visninger af deltagernes YouTube video-anmeldelser.

Fiestas salgssucces
Fiestas fort­satte salgs­succes som Euro­pas næstmest solgte bil og Ford Eu­ropas mest solgte model bidrager til at øge Fords markeds­andel i 19 af de største europæiske markeder.
Siden lanceringen i Europa sidste efterår er der solgt over 500.000 Fiesta'er. I Europa har Fiesta-navnet længe været synonym med frem­ragende køreglæde, kvalitet, design og komfort.
Den nye Ford Fiesta giver for første gang de nordamerikanske for­brugere et stilfuldt, veludstyret og brændstoføkonomisk alternativ.