Efter den succes­fulde lancering af den nye Bentley Mulsanne ved Pebble Beach Con­cours d'Elegance i august og Frankfurt IAA bilud­stil­ling i sep­tember har flere end 1.000 kunder besøgt Bentley-fabrik­ken i Crewe, Eng­land til en privat fremvisning af Bentleys nye flag­skib.

Bentley Mulsanne er designet og fremstillet uden kompromiser af Bentleys dygtige hånd­vær­kere og kombinerer raf­fineret performance med den uover­trufne luksus og elegance, som det traditionsfyldte mærke er syno­nym med.

Stuart McCullough, Sa­les & Marketing Bent­ley Motors forklarer: "Selv i denne tidlige fase over­stiger interessen for Bentley Mul­san­ne vores for­vent­ninger til den samlede produk­tion i 2010. Bent­ley Mul­san­ne er selve essensen af Bentley og det har tryllebundet mange Bentley entu­siaster verden rundt sammen med de mange potentielle kunder, vi har budt vel­kom­men på fabrikken i Crewe i år."

Produktionen af Bent­ley Mulsanne starter op i andet kvartal af 2010 i en dertil nyop­ført pro­duk­tionshal dedikeret til frem­stillingen af den nye Bent­ley Mulsanne. De nye faciliteter for­ener den nyeste tekno­logi til frem­stil­ling af blandt andet den for­reste stødfanger i alumi­nium med den traditio­nelle metode, hvor det stolte håndarbejde er gået i arv gen­nem generatio­ner.


Den nye Bentley Mulsanne


Når Bentley Mulsanne er klar til levering til de første kunder i somme­ren 2010, bliver det med et hidtil uset antal kombinationsmuligheder for såvel interiør som eksteriør. Den luksuriøse topmodel tilbydes i hele 114 for­skellige eksteriørfarver, 21 tæppefarver, ni forskellige træ­sorter og 24 læderfarver, der alle er behandlet efter en årtier gam­­mel metode, der sikrer at denne fremtidens klassiker aldrig mi­ster sin glød.  Ydermere kan Bentley gennem deres individualise­ringsprogram fremstille ethvert farve­ønske fra en kunde.

Det tager i alt ni uger at fremstille en Bent­ley Mulsanne, der elegant inte­greret i den luksuriøse kabine byder på iPod-tilslut­ning, Blue­tooth og et 3G MMI system. Som ekstraudstyr kan væl­ges et fæno­me­nalt audio­system fra NAIM på imponerende 2.200 watt.

Bentley Mulsanne koster fra 6.310.000 kroner og kan allerede nu bestilles hos eneforhandler Bentley Copenhagen.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

SPÆNDENDE JULEGAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.