Audi - For med en reklamekampagne at påstå, at den nye diesel A3 er ren og ikke skader miljøet. Og konkludere, at kørsel med bilen er lige så grønt som at køre på cykel.Forbrugerne har ret til san­de og troværdige op­lys­ninger om de miljø­mæs­sige konse­kven­ser af va­rer og tje­ne­steydelser, skri­ver Forbru­ger­rådet. Derfor har den glo­ba­le for­bruger-vagt­hund Consumers Interna­tional (CI) uddelt pri­ser­ne Bad Com­pany Awards 2009.

Dette års priser har udeluk­kende fokus på virk­somheders såkaldte green­wa­shing, når virksomheder påstår, at deres produkter er miljø­mæssigt mere bæredygtige end andres. Og priserne går til globale mærker, som påberåber sig et lavt CO2-indhold eller som uden be-læg hævder at være grønne, netop som klimaforhandlingerne skal gå i gang i København.

”Årets fokus er vigtigt, fordi greenwashing udhuler tilliden til er­hvervs­livet og undergraver forbrugernes indsats for en grønnere livsstil. Det skaber en situation, hvor vi alle taber”, siger Rasmus Kjel­dahl, direktør for For­brugerrådet og leder af CI's delegation un­der klimatopmødet COP15, der begynder mandag.

Dette års Bad Company Awards 2009-vindere er:

Audi - For med en reklamekampagne at påstå, at den nye diesel A3 er ren og ikke skader miljøet. Og konkludere, at kørsel med bilen er lige så grønt som at køre på cykel.

BP - For at fremhæve virksomhedens bekymring over udledning af CO2 og ofte lægge vægt på virksomhedens ''alternativ energi’–afde­ling, samtidig med at BP afvikler sine investeringer i vedvarende ener­­gi og sin delta­gelse i projekter om vedvarende energi.

easyJet - For fortsat at hævde, at rejser på et easyJet fly er bedre for miljøet end at køre en hybridbil.

Microsoft - For at hævde, at virksomhedens nye software Windows 7 er grøn, fordi den har energibesparende funktioner, samtidig med at man tilskynder forbrugerne til at købe ny computer for at benytte soft­waren.

En særlig pris går til den olieindustri-støttede kampagne CO2 er Grøn for forsøg på at brande CO2-udledning som godt for miljøet.

”Forbrugerne spiller en stor rolle for miljøet. Med de globale klimafor­handlinger godt i gang i København ønsker vi at Bad Company Awards 2009 er med til at skabe opmærksomhed om behovet for kor­rekte miljø­infor­mationer om de produkter og ydelser, vi køber. Og dette års Bad Company Awards viser, at selv nogle af verdens stør­ste mærker svælger i greenwashing. Vi opfordrer til et stop for tvivl­somme grønne påstande om overdrevne miljøfordele, så forbrugerne kan træffe informerede, rationelle valg", siger Rasmus Kjeldahl.

Consumers International (CI) er den uafhængige globale stemme for forbrugerne med mere end 220 medlemsorganisationer i 115 lande, heriblandt Forbrugerrådet. Læs mere om CI på www.consumersinternational.org

Det er nu tredje gang, at CI uddeler ’The Bad Company Awards’ til virksomheder, udpeget af bl.a. CI’s medlemsorganisationer. Det er et dommerpanel bestående af CI’s sekretariat og eksperter fra CI’s medlemsorganisationer, der vælger vinderne ud fra en bred vifte af kriterier. Formålet er at henlede opmærksomheden på misbrug af forbrugernes rettigheder i hele verden.