Peugeot udvider sit origi­nale om­bytter­pro­gram - endnu et skridt på vej mod bære­dyg­tighed i hele bilens levetid.

Samme kvalitet og reklama­tionsret som på nye reservedele, men en øko­nomisk besparelse på op til 50 % - dette er fak­ta for Peugeots origi­­nale ombytter­dele, der samtidig har en vigtig miljømæssig ge­vinst: Der spares råstoffer og energi, mens forurening og CO2-udled­ning reduceres.

Peugeots ori­ginale ombytterdele er gennemtestede og har samme kvali­tet og levetid som tilsvarende nye dele.

De brugte dele, der indgår i ombytterprogrammet, returneres fra he­le for­handlernetværket til specialfabrikker i Frankrig. Her bliver de­le­ne adskilt og hver stump vurderes nøje. Alt, som kan bevares, bliver omhyggeligt renset og evt. overfladebehandlet igen, og her­efter får delene ny indmad. Den færdige og komplet renoverede re­servedel bliver til sidst sendt igen­nem de samme tests og kvali­tetskontroller som en ny reservedel – og kra­vene er præcis de sam­me.

Peugeots originale ombytterdele giver typisk kunden en besparelse på op til 50 % i forhold til nye dele. Ombytterprogrammet er således en fin måde for kunden at spare penge på, men drivkraften for Peu­geot er også i høj grad det miljømæssige aspekt.


øko­nomisk besparelse på op til 50 %


Selvom renovering er en krævende proces, spares naturen samlet set for store ressourcer og CO2-udledning i forhold til fremstilling af helt nye dele. Reservedele som f.eks. en gearkasse, en generator eller en køler består af mange enkeltdele, som kan genbruges, fordi de ikke slides – og derfor er det miljømæssigt forkert at skrotte en hel gearkasse eller køler, hvis 75 % af den intet fejler.

Peugeot udvider nu sit ombytterprogram til også at omfatte reserve­dele til de populære 1,4 liter, 1,6 liter, og 2,0 liters HDi dieselmotorer. Det vil sige, at indsprøjtningspumper, komplette dyser og topstykker nu også kan fås som ombytterdele.

Peugeots ombytterprogram er en del af Peugeots strategi om at øge antallet af genbrugte dele til eftermarkedet for derved at minimere biler­nes CO2-fodtryk. Peugeots 25 Blue Lion-modeller følger ligele­des denne strategi ved at leve op til kravet om 95 % genanven­de­lig­hed, når bilen engang skal miljøbehandles og skrottes.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.