Volvo S80 FlexifuelVolvo er en af spon­sorerne af limousiner og andre biler til den fore­stå­en­de COP15 kli­makon­ference, og de tres S80 og V70, Volvo stiller til rådig­hed for de gæsten­de stats­over­hoveder og andre promi­nente delta­gere, er an­kom­met til Dan­mark, hvor man er ved at lægge sid­ste hånd på vær­ket, så såvel biler som chauffører er i topform, når det kæmpe­store ar­ran­gement skydes i gang den 7. december.


Volvo er klimaklar


Af de tres Volvo'er er de fyrre Flexifuel mo­deller, der kører på bio­etha­nol, og resten er dieseldrevne DRIVe modeller med CO2 udled­ning på blot 129 g/km.

Volvo V70Bilerne leveres af Volvo Car Corporation i Sverige, og for Flexi­fuel model­ler­­nes ved­kom­mende er der tale om genbrug, idet de tidligere har været anvendt under det svenske EU-formands­skab. Under kli­makon­fe­rencen er det bl.a. personale fra det dan­ske militær og hjem­meværn, der fungerer som chauffører, og som dermed får lejlig­hed til at prøve Volvo's Fle­xifuel modeller, der nor­malt ikke mar­keds­føres i Danmark.

De resterende tyve S80 DRIVe er nye biler, der kommer lige fra fa­brikken og bliver i Danmark, idet de er solgt til de danske Volvo-for­handlere, som overtager dem, når klimakonferencen er slut. 

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.