Karmann Ghia Convertible - her en 1974-model Volkswa­genkon­cernen meddelte forleden, at man har planer om at op­starte en bil­produk­tion på én af Karmann fabrikker i Tyskland. Hele planen går ud på at skabe en helt ny VW-fabrik og med der­til høren­de nye ar­bejds­pladser.

Det hele skal ske på Volkswagens "hjemmebane" - nemlig i delsta­ten Ned­re Sa­chen, hvor Karmann i dag har en fabrik beliggende i Os­na­brück-området. Desværre for Karmann måtte man i april måned se kends­ger­ningerne i øjnene - der var ganske enkelt ikke tilstræk­keligt med ordrer i bogen til at foretagendet kunne fortsætte. Og i juni, hvor den sidste Mer­cedes SLK forlod båndet, var der ikke mere ar­bej­de til de mange ansat­­te.

På det tidspunkt havde krisen ramt man­ge af de store fabrikanter, som for at undgå fyringer trak mange out­sourcede produktioner hjem til mo­derbåndet, og dermed forvær­rede Karmanns krise yder­ligere.


Den nye Golf Cab produceres i Osnabück


Nu lysner det for de tidligere medar­bejdere - godt nok på lidt længe­re sigt, for Volkswagen har ind­set, at de mange medarbejdere har stor erfa­ring i at bygge mindre biler, og derfor har Volkswagens le­del­se valgt at genoplive arbejdet ved båndet efter at koncernen har overta­get byg­ninger, produk­ti­ons­anlæg og andet inventar fra Kar­mann Hol­ding. Fra start i 2011 og frem til 2014 skabes 1.000 nye ar­bejdspladser, der skal producere en ny model - hvilken melder histo­rien dog intet om, men mon ikke det bliver en model med afta­gelig hardtop eller kaleche - en produk­tion, der altid har været Kar­manns speciale. Et bud kunne være den nye Golf Cab samt flere af Porsches cabriolet-modeller.

Den tidligere Beettle Cab-modelGennem tiden er det blevet til mange og spændende modeller fra Karman - mest kendt er vel nok den tidligere Karmann Ghia - en VW sports­model med luftkølet mo­tor, der blev produ­ceret frem til 1974 i tæt samar­bejde med Volkswa­genwerk. En anden af legende-model­lerne var den gamle Bettle Cabri­olet, der selv i dag er populær blandt samlere.

Karmann var ligeledes de første, der skabte en aftagelig hardtop - det var på modellen Mercedes SLK - en detalje, som siden hen er blevet ko­pieret af flere automobilfabrikanter.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.