Ford in­tro­duce­rer bilin­du­­­striens første op­pu­stelige sikker­hedssele – ud­viklet for at for­bedre sik­kerheden på bag­sædet, hvor de mest sårbare personer, så­som børn og æl­dre typisk sidder.

Som en del af Fords globale strategi er det planen, at Ford med tiden vil tilbyde den oppustelige sikkerhedssele-teknologi i bilmo­deller på globalt plan.

Det nye avancerede system er udviklet til at reducere hoved-, hals- og brystskader ved sammenstød. Disse skader ses oftere blandt bagsæde-passagerer grundet manglen af  traditionelle airbags på bagsædet.

De oppustelige sikkerhedsseler på bagsædet indføres på den næste ge­ne­ration af Ford Explorer, som introduceres på det nordamerikan­ske mar­ked i 2010. Over tid, har Ford planer om at tilbyde teknolo­gien i Ford-mo­deller på globalt plan.

Sikker og komfortabel
Udviklingen inden for airbag-teknologi og konstruktion af sikkerheds­seler har gjort det muligt for Ford, sammen med deres leverandører, at udvikle en oppustelig sikkerhedssele, som aktiveres hen over en siddende per­sons overkrop i løbet af 40 millisekunder i tilfælde af en ulykke.

I daglig brug fungerer selen som en almindelig sikkerhedssele og er både sikker og kompatibel med autostole til børn. Mere end 90 pro­cent af de adspurgte personer i Fords test af de oppustelige sikker­hedsseler fandt dem mere komfortable end en almindelig sikkerheds­sele, fordi selen føles polstret.


 

Oppustelig sele fra Ford

 

se video - klik her

 


Ved et uheld vurderer bilens sikkerhedssensorer sværhedsgraden af sam­menstødet,  og de oppustelige sele-airbags udløses på et øje­blik. Hver sele-airbag fyldes med koldt komprimeret gas, der løber gennem et spe­cielt designet spænde fra en cylinder placeret under sædet.

Den harmonika-foldede airbag i selen bryder ved aktivering gennem stof-bæltet, der fyldes med luft og breder sig hen over passagerens legeme og er med til at fordele kraften fra et sammenstød over et fem gange stør­re område af kroppen end almindelige sikkerheds­seler.

Brugen af koldt komprimeret gas istedet for en varmeudviklende ke­misk reaktion - der er typisk for traditionelle airbagsystemer - be­ty­der at den aktiverede sele ikke afgiver mere varme til passa­gerens krop end den omgivende temperatur.

"Det er et meget enkelt og logisk system, men det krævede omfat­tende forsøg og tests igennem flere år at udvikle den mest optimale teknologi og sikre en præcis og pålidelig ydeevne ved sammenstøds-situationer," siger Srini Sundararajan, sikkerhedsteknisk leder for Ford forskning afdeling.

Ford ingeniører og designere fortsætter udviklingen af sikkerhedsud­styr, der altid har haft en fremtrædende plads i Fords udviklings-af­delinger. Tidligere var Ford for eksempel de første i branchen til, at indføre sikker­hedsseler tilbage i 1955 og bidrog dermed til at gøre front-airbags til standard i de fleste biler i 1993.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.