SEAT fejrer introduktionen på det danske marked med Åbent Hus-arrangementer hos alle SEAT forhandlere i weekenden 24.-25. oktober.
Væsentlige forbedringer og attraktive priser er kodeordene for den nye Leon.
Introduktion af common-rail teknologien og ny TSI-motor.
SEAT har netop givet Leon et markant facelift, der giver modellen en skarpere profil og samtidig bibeholder det velkendte Leon-DNA: Velproportioneret sportslighed i kompaktklassen.
Man har bl.a. gjort fronten mere dynamisk, men har valgt at bibeholde det karakteristiske arrow design. Også bagtil har designerne optimeret bl.a. spoiler og baglygter.
De mest iøjenfaldende forandringer har den nye Leon fået i sit indre, hvor interiøret er helt nyt. Man har ikke blot højnet materialevalget markant, hvilket giver en helt ny kvalitetsoplevelse i Leons kabine: Såvel nyt rat som helt nydesignet midterkonsol er væsentlige innovationer i Leons indre. Desuden er midterkonsol, dørlister og instrumentbrættet nu prydet med grå- og sortelakerede indlæg.
Dertil kommer, at instrumentbordet er blevet redesignet og har fået hvid LED-belysning. Tillige har SEAT optimeret sæderne så de yder ergonomisk korrekt kørestilling og komfort til både fører og passagerer.
Det har været en udfordring for SEAT at forbedre Leon, der også i den foregående version var såvel veldesignet som velkørende. Og disse kernekvaliteter er bevaret i den nye Leon, hvis sportslige køreegenskaber med faceliftet er bevaret til fulde.
SEAT introducerer med den nye Leon også common-rail teknologien i segmentet. SEAT Leon anvender nu også Volkswagen Gruppens populære 2,0 l TDI-motor med 170 hk, hermed er motorstøjen reduceret væsentligt, men også forbrug og CO2-udledningen er reduceret markant med den nye teknologi. Alle SEATs dieselmotorerne er naturligvis udstyrede med dieselpartikelfiltre.
Som noget nyt byder Leons motorprogram nu også på den populære 1,4 TSI benzinmotor med 125 hk, der vil være særligt interessant for de danske købere. Prisen for denne motorversion starter allerede ved 239.900 kr.
SEAT har naturligvis også en spareversion på Leon-programmet: Leon Ecomotive med 105 hk (1,9 TDI). Leon er en af de mest komplette modeller i segmentet. Der vil til Leon i alt blive tilbudt ni motorvarianter og tre forskellige gearkasser (5 og 6 manuelle gear samt DSG-gearet) samt fem udstyrsniveauer: Leon, Leon Reference, Leon Style og Leon FR og Leon Cupra. Og snart vil SEAT også tilføje den meget potente CUPRA R-version, med hele 265 hk til programmet. Prisestimering bliver ca. 430.000 kr.
Leon vil blive tilbudt med en flot standardudstyrsliste. Allerede ved den billigste version med 1,4 l, 85 hk, vil Leon være udstyret med bla. ABS, ESP, fører- og passagerairbags, side airbags, Isofix, el-ruder, opvarmelige el-sidespejle, multijusterbart rat og dobbelte forlygter.
Næste trin på udstyrsstigen er Leon Reference-niveauet hvor der bl.a. er tilføjet aircondition, varme i forsæderne, sidespejle larkerede i vognfarven og højdejusterbart førersæde. Desuden vil der fremtidigt være comfort driving assist på alle Leon-modellerne.
Tredje trin på stigen er Leon Style, hvor man yderligere får AUX og USB indgang, tågeforlygter med kurvelys, læder-multifunktionsrat og lædergearknob, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg, højdejusterbart fører- og passagersæde samt 16" letmetalfælge.
Sidste trin på stigen er Leon FR hvor man desuden får, blandt andet, sportssæder, multifunktionsdisplay, 17" letmetalfælge og kraftigere motorer.
Prisen for den nye Leon starter allerede ved 194.900 kr.
Den nye SEAT Leon kan opleves i weekenden 24. - 25. oktober hos samtlige SEAT forhandlere.
Find nærmeste forhandler og oplev meget mere Leon på www.seat.dk
annonce - klik på logo
Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.