Danmarks bedste motocross kører, Brian Kjær Jørgensen præsenterede torsdag International Eco Enduro for Wonderful Copenhagens samarbejdspartnere. Brian er selv blandt deltagerne i verdens første øko-rigtige Enduro-race, som finder sted bl.a. i København, samtidig med klimakonferencen i december.­Wonderful Copen­ha­gen præ­sen­terer verdens første øko-enduro for sine samarbejds­part­nere.

Der er fuld fart på etab­leringen af Interna­­tio­nal Eco Enduro – ver­dens første internatio­nale Enduro race for øko-rigtige nul-forure­nende motor­cykler. Efter at det blev klart, at finalen kan afvikles på Svanemøllen i København d. 13. december, dvs. søndag midt under Klimakonferencen, er der kom­met ekstra gang i tingene.

Internationale stjernenavne har vist deres interesse for at deltage og der er garanti for et felt på mindst 30 elektriske motorcykler. Des­uden har flere internationale medier også meldt deres ankomst, men selvom der er over 2 måneder til, at verdensbegivenheden finder sted, er det heller ikke for tidligt, at få fyldt feltet op, fastslår Ivan Reedtz-Thott, initiativtager til International Eco Enduro.

Præsentation i DGI Byen
Torsdag havde arrangørerne anledning til, at præsentere projektet for et publikum, indbudt af Wonderful Copenhagen. Der var tale om repræsen­tanter for et stort antal af turistorganisationens samar­bejds­partnere og begejstringen var stor, da Danmarks bedste moto­cross kører, Brian Kjær Jørgensen, lukkede nogle få af el-motorens hestekræfter løs i foyen på ”CPH Conference” i DGI-Byen vis-a-vis Tivoli. Siden boltrede den hurtige motocross kører sig på pladsen for­an konferencecentret til stor fornøjelse for gæsterne – selvom de i sagens natur ”kun” kunne se, og ikke høre meget til den schweizisk byggede Quantya konkurrencemotorcykel.

Formålet med præsentationen var bl.a., at sende et signal til omver­denen om, at der fortsat er behov for økonomisk opbakning bag projektet.

Danmarks bedste motocross kører, Brian Kjær Jørgensen præsenterede torsdag International Eco Enduro for Wonderful Copenhagens samarbejdspartnere. Brian er selv blandt deltagerne i verdens første øko-rigtige Enduro-race, som finder sted bl.a. i København, samtidig med klimakonferencen i december.Plads til sponsor­aftaler
”Vi er sikre på, at kunne gennemføre International Eco Enduro,” si­ger Ivan Reedtz-Thott, ”men for at kunne maksi­mere den både na­tio­nale og interna­tionale eksponering af det unikke arran­ge­ment, har vi brug for endnu mere opbakning.” Allerede nu har Sportsåret 2009 givet støtte til Eco Enduro’en og de første kommercielle spon­soraftaler er også faldet på plads.

”Man kan bakke op omkring Eco Enduro’en på flere måder,” forklarer Ivan Reedtz-Thott. ”Man kan som virksomhed naturligvis indgå i et sponsorat, hvor man har alle de fordele, som kendetegner det, vi kan kalde ”almin­delige” sponsorater, og vi vil naturligvis være glad for en hovedsponsor. Men ”mange bække små” har også en betyd­ning. Derfor er det muligt, enten at leje eller at købe en eller flere elektriske motorcykler. De vil da blive dekoreret med virksomhedens logo og sammen med virksomheden finder vi de bedste kørere til at repræsentere virksomhedens engagement i Enduro’en.”


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Windestate er først
Først til at tage imod denne unikke mulighed for at eksponere sin virk­somhed er Jens Petri Petersen, indehaver af virksomheden Windestate, som siger:

”Vi producerer CO2 fri elektricitet på 200 vindmøller og har en natur­lig interesse i, at påvirke udviklingen indenfor strømforbrug baseret på ved­varende energikilder. Elektricitet er fremtiden, ikke mindst i transport­sektoren og ved at være sponsor for International Eco En­duro medvirker vi til at dokumentere, at miljø-rigtig adfærd bestemt ikke behøver at være kedelig.”

Flere el-producenter er allerede på trapperne til at indgå sponsora­ter af de 30 motorcykler. Selv har Ivan Reedtz-Thott valgt, at spon­sere fem motorcykler. Reedtz-Thott er ikke bare initiativtager til In­ternational Eco Enduro, men driver også økologisk landbrug på Feddet syd for Faxe.