Danmark gjorde det igen. Det dygtige Team JAC fra Randers kom igen til tops i den store internationale Audi Twin Cup verdensfinale med deltagelse af 61 teams fra 35 forskellige lande.
Målet med Audi Twin Cup, hvor mere end 9.000 serviceteknikere og -rådgivere har deltaget på verdensplan, er at højne servicekvaliteten, så kunder over hele verden kan få tilbudt Audi Top Service. De bedste teknik- og serviceteams får her testet deres viden og kunnen i såvel teori som praksis.
Vinderteamet fra Randers hjemførte verdensmesterskabet i "Teknik" delen, og med denne sejr har Randers teamet gjort rent bord, idet de i 2006 vandt både den samlede Audi Twin Cup samt "Service" delen. Den samlede Audi Twin Cup blev i år vundet af Nordamerika, mens "Service" blev vundet af England.
"Teamet fra Randers har ydet en fantastisk og meget overbevisende indsats i såvel lands- som verdensfinalen" udtaler eftermarkedschef fra den danske Audi importør Poul Erik Skjerning og tilføjer: "Det er bestemt ikke en tilfældighed, at sejren tilfalder Randers og dermed Danmark, hvilket de tidligere sejre er et godt bevis på".
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.