Tom Kristensen kom fint fra start i Barcelona, men lod teamkollegaen Timo Scheider slippe forbi mod sejr og formentlig titlenTom Kri­stensen var den centrale nøgle­figur, da Audi med en tre-dob­belt tri­umf i søn­dagens DTM-løb i Barcelona i reali­te­ten sikrede sig mester­ska­bet for tredje år i træk – hvil­ket i øvrigt aldrig er sket for et mærke før i ver­dens hår­de­ste touring car-me­sterskab. 

Danske­ren startede fra pole og trak efter starten straks ind foran Merce­des-ri­va­len Paul di Resta. Bagved gjorde Audi-køreren Martin Tomczyk det samme mod Mer­ce­des-køreren Gary Paffett, og det lig­nede et genialt skaktræk fra Audis side. Eller rettere burde man må­ske drage amerikansk fodbold ind i sam­menligning, for denne effek­tive blokering gav plads i yder­sporet til Audis trumfkort i titel­kampen, den forsvarende me­ster Timo Scheider. Scheider gik uden om hele klumpen og var i første sving side om side med Tom Kristen­sen, der herefter lod sin tyske kollega gå forbi uden kamp. 

”Den fantastiske start af Timo betød, at teamet fik en lille matchbold for­æret, så der var ingen grund til, at jeg skulle gøre mig bred og sat­se unø­digt ned mod sving to,” siger Tom Kristensen, der herefter bakkede af mod konkurrenterne fra Mercedes og gav Scheider mas­ser af luft foran. 

Tre-dobbelt triumf for Audi med Tom Kristensen på en sikker andenplads i karrierens tredjesidste DTM-løb Løbet ud holdt Kri­stensen sig sik­kert på position to, og da Tomczyk sene­re gik forbi Resta, blev årets tredjesidste DTM-løb en total triumf for Audi. Schei­der har med to løb tilbage et for­spring på 14 point ned til den bed­ste Mercedes-kører, Gary Paffett, og med blot tyve point til­bage at køre om ligner det en umulig opgave. 

”Jeg er bange for, vi allerede kan ønske Audi til lykke med titlen. Vi kunne intet gøre ved dem i dag. Vores bedste chance for et godt re­sultat lå i at gøre det godt over en enkelt omgang i kvalifikationen, men her var Kri­sten­sen for stærk. Starten var næste chance, men blev afgjort ikke god for os. Sådan er motorsport, og vi kan kun sat­se på at gøre det bedre om tre uger i Dijon,” sagde en desillusio­neret Mercedes-boss, Norbert Haug, efter løbet. 

For Tom Kristensen var løbet trods den mistede førsteplads en stor op­munt­ring: 

”Det var ikke i dag, jeg mistede chancen for titlen. Sæsonen har væ­ret præget af uheld, så her mod slutningen af året og min karriere i DTM er det vigtigste for mig at vise, jeg stadig kan køre stærkt, og at det går godt for Audi.

Banerekorden i går var et vigtigt signal for min professionelle stolt­hed, og resultatet i dag kunne ikke være bedre for teamet. Alt klap­pede perfekt, lige fra starten over vores pitstop til resultatet. Vores 1-2-resultat bety­der desuden, at jeg og Timo har generobret første­pladsen i team-mester­skabet, så jeg tror, der bliver et ekstra glas champagne i aften,” sagde den otte-dobbelte Le Mans-vinder efter sejrsceremonien. 

Resultatet af DTM-løbet i Barcelona:
1: Timo Scheider, Audi, 59 omg.
2: Tom Kristensen, Audi, +2,157 sek.
3: Martin Tomczyk, Audi +4,033 sek.
4: Gary Paffett, Mercedes, +23,469 sek.
5: Bruno Spengler, Mercedes, +23,992 sek.
6: Mattias Ekström, Audi, 24,463 sek.
7: Paul di Resta, Mercedes, +33,243 sek.
8: Alexandre Prémat, Audi, +42,329 sek. 
  
Samlet stilling før de sidste to runder:
1: Timo Scheider, Audi, 53 point
2: Mattias Ekström Audi, 41 p.
3: Gary Paffett, Mercedes, 39 p.
7: Tom Kristensen, Audi, 21 p.