Under fæl­lesbeteg­nel­­sen "Blu­e­Motion Tech­nolo­gies" intro­du­cerer Volks­wagen dette ef­terår en lang række miljø­ven­lige modeller.

Første model er Golf BlueMotion Technology.

"BlueMotion Tech­­nolo­gies" er fæl­lesbe­teg­nelsen for alle de tek­no­lo­gier, der får Volks­wa­gens biler til at køre længere på literen - ganske enkelt. Det er teknologier der hver for sig, men i særdeleshed i effek­tivt sammen­spil reducerer udslippet af CO2.

Miljøvenlig hverdagsteknologi

Målet for Volkswagen er at gøre vores miljøvenlige teknologier til­gæn­­ge­lige for et bredt publikum. Det er med andre ord at gøre miljø­venlighed hverdags­anvendelig. Med BlueMotion Techno­logies gør Volkswagen bære­dygtighed tilgængelig og anven­delig, mens der ud­vikles på fremtids­drøm­men om emis­sionsfri kørsel.

Med Volkswagens introduktion af BlueMotion Technology modellerne er det nu mulig at tage et miljøansvar uden at skulle gå på kompro­mis med hverken køreglæden eller udstyrs­niveauet. Det er samspillet af Volkswa­gens mange bæredygtige basis­tek­nologier, som fx mellem TDI- eller TSI-motorer og DSG, kombineret med en gennemtænkt pro­duktfilosofi, hvor man har medtaget en lang række miljøhensyn i hele produktets livscyklus -fra produktion til skrotning -, der gør miljøhen­syn i Volkswagens termino­logi til andet og mere end måling af CO2-udslippet. Det er samspillet mellem alle disse tiltag, der gør den vir­kelige forskel.

BlueMotion og BlueMotion Technology
Fælles for alle mo­del­lerne er, at de bl.a. er udstyrede med start-stop-system og genvin­der bilens bremse­ener­gi via bilens generator. Kort fortalt ad­skiller BlueMotion Technology modellerne sig fra BlueMotion model­lerne ved, at førstnævnte kan bestilles i stort set alle udstyrs­versio­ner fra Trend- til highline. Alt efter model vil BlueMotion Techno­logy model­lerne blive udbudt både med TSI- og TDI-motorer og efter valg også med det populære og brændstofbesparende DSG-gear.

Følgende modeller med BlueMotion Technology er allerede introdu­cerede på det danske marked eller bliver det i nærmeste fremtid: Golf, Golf Plus, Golf Variant, Passat og Passat Variant. Visuelt vil Blue­Motion Technology modellerne bære et label på bagklappen.

BlueMotion GolfDet velkendte "Blue­Mo­tion"-label betegner de Volkswagenmodeller, der løfter brænd­­stof­effektiviteten op på et nyt niveau. Det er Volks­wagens flagskibe hvad angår miljørigtig kørsel og reduceret CO2-ud­slip. Her har Volks­wagens ingeni­ører arbejdet målrettet på at opti­me­re biler­nes aero­dynamik, brænd­stof­økonomi mm. Visse begræns­ninger ek­sempelvis i bilens udstyr er nødvendige for at opnå det efter­stræbte mål: Volks­wagens grønneste biler til dato.

Følgende modeller findes snart som BlueMotion:

Polo (introduceres i 2010)
Golf (introduceres efteråret 2009)
Golf BlueMotion Technology - mindre forbrug, mindre pris

Første skud på den nye modelrække i Danmark bliver introduktionen af Golf BlueMotion Tech­nology. Bilen er udsty­ret med en nyud­viklet 1,6-liters TDI-motor med 105 hk og optime­ring af under­vogn, hjul og aero­dynamik. Alle disse tiltag resulterer i et brænd­stofforbrug på 24,4 km/l. og en CO2-udledning på 107 g. pr km. Samtidig sørger et drejningsmoment på 250 Nm allerede fra 1500 omdrejninger for dy­na­misk og sikker kør­sel. Golf BlueMotion Technology når en topha­stig­hed på 190 km/t.
En af de vigtigste teknologier i Golf BlueMotion Technology er start-stop-teknikken. Start-stop systemet sørger for, at motoren slukkes automatisk for at spare brændstof, når den ikke behøves - fx ved rødt lys. Det sker ved at udkoble og bremse bilen helt. Når man skal køre videre, starter motoren automatisk igen.

En anden teknisk ker­nein­novation er genindvindingen af bremse­energi (den så­kaldte Rekupe­ration). Syste­met fungerer således, at den energi, der gene­reres, når bilen bremser eller kører med motor­­bremse, bliver omdan­net af genera­toren til elek­tricitet og gemt i batteriet til senere brug i de elektriske syste­mer i bilen, som fx radioen. Derved aflastes moto­ren, der ikke skal drive generatoren - og der spares på en og samme tid brændstof.

Ud over start-stop-systemet og genvindingssystemet er følgende tekniske tiltag foretaget på Golf BlueMotion Technology:

  • Friktionsoptimerede trækaksler
  • Sænket tomgangsomdrejningstal
  • Kørecomputer med gearskifteanbefaling
  • Dæk med optimeret rullemodstand
  • 5-trins manuel gearkasse med længere gearudveksling i 4. og 5. gear
  • Særlig bund- og bagakselbeklædning

Golf BlueMotion Technology kan bestilles nu til levering i år, i udstyrs­linjerne Trendline, Comfortline og Highline og fås fra 283.500 kr.

Det­te svarer til en besparelse på 2.750 kr., sammenlignet med en Golf 2.0 TDI m. 110 hk, der kører 22,2 km/l.

Mere information om Volkswagens miljøskånende teknologier kan fås på: www.volkswagen.dk/BlueMotionTechnologies

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Odsherred Motor Co. hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.