Audi med hovedsæde i Ingolstadt i Sydtyskland, der er en del af Volkswagenkoncernen, har i juli måned formået at gå stik imod branche-trenden, og det er takket være en markant efterspørgsel på det store kinesiske marked.
Ud over at skille sig ud fra samtlige konkurrenter, kan mærket endnu en gang prale af plus på afsætningssiden, og sammenlignet med samme måned i 2008 kan Audi notere sig et plus på 2,1 % svarende til en afsætning i juli på 85.000 enheder.
I årets første 7 måneder er den samlede afsætning blevet til 551.000 enheder og trods den seneste fremgang er det immervæk 8 % under samme periode i 2008. Men både juni og juli har haft plus på afsætningskontoen, og det er der ingen af de nærmeste konkurrenter, der kan prale med.
Sammenlignet med BMWs seneste tal for juli er BMW gået 13 % tilbage mens Audi som nævnt gik 2,1 % frem. Årets akkumulerede tal viser ligeledes en forskel = Audi minus 8 % og BMW minus 20 %, og sidstnævnte procenttal er næsten samme tilbagegang som den anden konkurrent Mercedes-Benz måtte notere.
I Kina har Audi haft en afsætningsfremgang på næsten 40 % og i hele den asiatiske region er fremgangen for Audi på 37 %. På hjemmemarkedet ligger Audi på niveau med sidste års afsætning, mens resten af Europa er en anelse svagere (-2,4 %) og i USA blev tilbagegangen på -5,8 %.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.