I år er det 60 år siden, den lette varevogn Volvo 445, som blev star­ten på Volvo's tradition for herregårds­vog­ne, så dagens lys. Og så­dan gik det for sig.

Kort efter at Volvo startede sin bilproduktion i 1927, be­gyndte virk­som­heden at leve­re chassiser beregnet til påbygning af de kar­ros­serier, kun­derne ønskede. 1930'er­nes store Volvo'er blev leve­ret fra fabrikken monteret med forskærme, motorhjelm, dørtrin og æn­drings­bare A-stolper, hvorefter de blev ombygget til varevogne eller pick­upper hos en af de man­ge opbyggere, der fandtes i Sverige på den tid. Disse chas­siser kun­ne ses i salgsbrochurerne helt op til 1950'­erne, hvor de større Volvo-biler stadig blev bygget på separate ram­mer. Men de var store, så behovet for et mindre og lettere chassis begyndte at trænge sig på.

PV444's karrosseri kunne ikke bruges til den type køretøj. Man var nødt til at udvikle en tilsvarende varevogn, bygget på en stærk, men let ramme. Produktionen af et sådant chassis startede sommeren 1949. Chassiset havde samme størrelse som PV444 og kostede det samme. Forskærme og motorhjelm kom fra 444, men 445 adskilte sig fra sedan­versionen ved at have en kølergrill med fem vandrette kromlister i stedet for fire. Nyttelasten var cirka 500 kg afhængig af karrosseriversion. En pickup var lettere og kunne laste mere end en tungere varevogn. Totalvægten var 1650 kg, hvoraf chassiset alene tegnede sig for de 725 kg. Men de, der brugte 445 til daglig, lærte snart, at teori var ét og praksis noget andet - bilen kunne køre med meget mere.

Den lille, firecylindrede, topventilede motor på 40 hk kunne sagtens trække bilen effektivt i bytrafik. Den lave gearing gav god accelera­tion, men betød, at bilen var støjende og tørstig ved højere hastig­heder på langture. Al mekanik og udstyr kom fra 444, bortset fra bag­akslen, som bestod af to meget stive bladfjedre i stedet for 444's mere komfortable skruefjeder ophængning.

Big business
På det tidspunkt fandtes omkring 70 karrosseriopbyggere i Sverige, hvoraf cirka 25 udførte forskelligt karrosseriarbejde til 445. Vare- og rust­vogne samt ambu­lan­cer havde uvæ­gerligt træ­ram­mer med pane­ler i stål­plader. Det sam­me gjaldt førerhuset på pickupperne. Der blev kun opbygget meget få karros­serier og førerhuse helt i stål på 445, primært på grund af tidsfor­brug og omkostninger. Interiøret i disse biler var me­re praktisk end komfortabelt. Normalt var dørenes sider forsynet med en slags pap-materiale, og ind­trækket var oftest forskellige ty­per slidstærkt kunstlæder. Det var ikke just hyggen, der kende­teg­nede en 445. Føreren måtte selv skabe sig en rar og kom­fortabel arbejdsplads. Men det var netop, hvad det var for brugerne, en arbejdsplads.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Et par svenske virksomheder forsynede 445 chassiser med åbne kar­rosserier, som virksomhederne selv begyndte en miniproduktion af - ti biler hver. Af disse tyve biler findes de ti stadig, og en håndfuld af dem ejes og køres af dedikerede entusiaster. Men til en nybilspris over dobbelt så høj som prisen på en PV444, var og er de sjælden­heder.

Vores egen varevogn
I løbet af få år lykkedes det Volvo at mætte markedet for 445 chas­siser. De skrappe og holdbare, små figthere blev ikke byttet til nye eller skrottet lige så hurtigt, som Volvo havde regnet med. Det var de for gode til. I starten af 1952 havde Volvo 1.500 usolgte, leve­ringsklare 445 chassiser holdende uden for fabrikken. Sideløbende begyndte flere og flere bilpro­ducenter at tilbyde deres egne vare- og herregådsvogne, færdig­opbyg­gede fra starten, og karrosseriop­byg­gerne havde det hårdt. Men 445'erne skulle jo sælges, og hvorfor en udenforstående leverandør af karrosserier til at gøre dem attraktive?

"Byg vores egen Volvo varevogn" foreslog administrerende direktør Assar Gabrielsson, og det blev starten på Volvo Duett - Volvo's første vare-/herregårdsvogn. En ung ingeniør, Erik Skoog, og hans lille team gik straks i arbejde og designede et karrosseri til 445 chassi­s­et, som egnede sig til både person- og varetransport. Teamet be­stilte de nødvendige værktøjer og  blot 15 måneder senere - den 4. juli 1953 - blev den første Duett leveret til sin entusiastiske ejer, Vol­vo-direktør Assar Gabrielsson.

Duett viste sig at blive en sand Volvo-favorit, som blev produceret ind­til 1969. Også den kunne leveres som  chassis til alternativ kar­rosseriopbyg­ning, men der blev længere og længere mellem de vari­anter. Duett'ens praktiske og rummelige standardudgaver - med eller uden sideruder bagi - kunne klare de fleste små og mellemstore transportbehov. Det perfekte valg til en mindre virksomhed.

Den sidste ramme
Ligesom de leverede chassiser blev også de første eksemplarer af Duett kaldt 445 med en bogstavkombination tilføjet, der angav kar­rosseritype og udstyrsniveau. Først i 1960, da bilen blev gennem­gribende ombygget, blev navnet ændret til 210 og med Amazon som herregårdsvogn med betegnelsen 220. Navnet Duett var en leg med ord, idet der var tale om to biler i en - til arbejde og fritid. Det var også den sidste Volvo-bil, der blev bygget på en separat ramme, og lige til det sidste bevarede den 1940'ernes retro-udseende.

I det sidste produktionsår - 1969 - blev der vedtaget ny lovgivning i Sverige om kollionstests, og med et design tilbage fra 1940'erne, kunne Duett ikke klare sig mere. Volvo besluttede at stoppe produk­tionen og alle de Duett'er, der blev produceret i 1969, blev ekspor­teret.  På nær et enkelt eksemplar, chassisnummer 97229, som står på Volvo Museum i dag. Den er mørkeblå med lysebrunt kunstlæder­indtræk og er forsynet med de oprindelige nummerplader, OA 1075.

I Volvo's modelprogram på den tid fandtes der allerede to andre prakti­ske og elegante herregårdsvogne, som også var i stand til at håndtere vareleverancer, 220 Amazon og 145.

Særligt til entusiasterne
Hvis nogle skulle være interesseret i chassisnumre og deres oprin­delse, repræsenterer nummersystemerne for 445 og Duett en virke­lig udfordring, som man næsten skal være Sherlock Holmes for at for­stå til bunds. Først fik kun chassiserne numre, derefter blev andre typer indraget i takt med, at de supplerede basisversionen, og det er svært at adskille typer og numre fra hinanden. I alt blev der pro­duceret 4.194  chassiser. 4.035 af dem var 445, og blot 159 var 210. Kort fortalt er systemet bygget således op:

  • Leverede chassiser i perioden september 1949 til maj 1962 (produktionsstop)
  • Herregårdsvogne
  • Varevogn i paneludgave
  • Herregårdsvogn i personbilsudførelse (!)
  • 210 Duett (produktionsstop den 19. februar 1969)
  • I alt produceret af alle typer og incl. separate chassis''er: 101.492