PSA Peu­geot Citro­ën vin­der pris som ”Årets mo­tor” for tredje år i træk.

Pri­sen som ”Årets mo­­tor” i klassen for moto­rer mellem 1,4 og 1,8 liter blev endnu en gang vundet af den firecylindrede 1,6 liters benzin­mo­tor med di­rekte ind­sprøjt­ning udviklet af PSA Peugeot Citroën i sam­arbejde med BMW Group.

Den prisvindende motor blev introduceret i 2007 i Peugeot 207 og denne 1,6 liters motor er blot én ud af en lang række 1,4 – 1,6 liters motorer i motorprogrammet, der yder fra 95 til 175 hk og helt op til næsten 200 hk på visse modeller.

Denne nye generation af benzinmotorer har optimeret brændstof­for­bru­get og reducerer emissioner med cirka 10 % i forhold til den for­rige generation. Motoren er udstyret med nyeste teknologi, hvilket bl.a. indbe­fatter direkte indsprøjtning på turbomotoren, variabel ven­tilstyring for sugemotoren og ekstra elektrisk vandpumpe.

Motorerne i 1,4 – 1,6 liters klassen findes i øjeblikket på bl.a. Peu­geot 207 3/5-dørs, 207 CC, 207 SW, 308 3/5-dørs, 308 CC, 308 SW og 3008, og i 2010 vil næsten
75 % af PSA Peugeot Citroën gruppens modeller være udstyret med 1,4 til 1,6 liters benzinmotorer.

Dommerpanelet bag denne internationale pris består af 65 aner­kendte motorjournalister fra 32 lande, der har vurderet motorerne ud fra kriterier som kørbarhed, ydelse og økonomi og især belønner producenter for succesfuld udvikling af avanceret motorteknologi.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.