Med en aktieandel på næsten 10 % i Tesla Motor Inc., den ameri­kan­ske producent af den batteridrevne sportsvogn Tesla Road­ster, har Daimler AG taget end­nu et vigtigt skridt i retning af mere energieffek­tive biler, som virk­som­heden al­le­rede i dag har klart fokus på med hybrid-teknologi, BlueEffici­en­cy, BlueTec og F-Cell.

Det deraf følgende strategiske samarbejde gør, at de to virksom­heder kan gøre brug af hin­andens styrker inden for bl.a. batteritek­nologi.

Et unikt samarbejde mellem virksomheden der opfandt bilen og en af de nyeste og mest fremtidsorienterede virksomheder i bilbranchen har set dagens lys. Med 10 % af aktierne i Tesla Motor Inc., der si­den 2004 har arbejdet intenst med udviklingen af den batteridrev­ne sportsvogn Tesla Roadster, har Daimler AG indgået en vigtig aftale med henblik på udvikling af den bedst mulige batteriteknologi til bat­teridrevne biler.

”Vores strategiske partnerskab med Tesla Motor Inc. er et vigtigt skridt i kommercialiseringen af batteridrevne biler på verdensplan. Det er en unik kombination af to virksomheders styrker,” siger Dr. Thomas Weber, der er ansvarlig for Group Research og Mercedes-Benz Cars Development i Daim­ler AG.

Fokus i samarbejdet er på udvikling af batterisystemer og individu­elle projekter.

TeslaFor Daimler AG og Mer­cedes-Benz betyder samarbejdet konkret, at man kan gøre brug af Tesla Motor Inc.’s erfaringer med imple­men­tering af batteri­tek­­no­logi, hvor­for den viden allerede er brugt til at integrere effektive li­thium-ion batteri­pak­ker og op­ladnings­teknologi i den anden genera­tion af smart ed. Den batteri-drevne smart produ­ceres senere på året i mindre serie­produktion på 1.000 eksemplarer på fabrikken i Hambach, Frankrig. Bilerne skal alle indgå i mobilitets­projekter over en årrække i bl.a. Tyskland og Frankrig.
Allerede i 2010 introducerer Daimler AG den første Mercedes-Benz med batteridrift.

Mercedes F-CellDaimler AGs strategi for at fremme udviklingen af batteridrevnebiler generelt, førte i marts til grundlæggelse af Deutsche Accumotive GmbH, en joint venture med Evonik Industries AG. Virksomheden udvikler, producerer og mar­kedsfører batteri­løsninger til brug i biler. Daimler AG er dermed den eneste bilpro­du­cent i verden, der laver den type total­løs­nin­ger. Fra 2012 vil alle batteridrevne biler fra smart og Mercedes-Benz være udstyret med batterier fra denne egenpro­duktion.

annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.