Toyota skrev formel 1-historie, da teamets biler besatte hele første startrække ved Bahrains Grand Prix sidst i april.Toyota lig­ger på tred­je­pladsen i kon­struk­tør-VM in­den Mo­na­cos Grand Prix.

Toyota ligger på en so­lid tred­je­plads i For­mel 1-VM inden Mo­na­cos be­rømte Grand Prix køres i week­enden 23.-24. maj. Med Jarno Trulli (Italien) og Timo Glock (Tysk­land) som kørere har Toyota været på sejrs­skamlen i tre af årets fem første løb, og den første Grand Prix-sejr venter måske lige om hjørnet.

“Om vi kan vinde i Monaco? Det er da ikke umuligt,” siger Toyota Mo­tor­sports president John Howett med et smil. “Der sker altid en mas­se i net­op Monaco, og Jarno er lidt af en ekspert i gadeløb,” fortsæt­ter Howett med henvisning til, at Trulli tidligere har vundet Monacos Grand Prix (2004 i Renault).

Toyota startede 2009-sæsonen med en tredje- og en fjerdeplads til Trulli og Glock i Australien. Samme placeringer opnåede man kun en uge sene­re i Malaysia; denne gang med tyskeren på sejrskamlen. I det ka­otiske regnvejrs-Grand Prix i Kina blev det “kun” til en sy­ven­deplads til Glock, men ugen efter skrev Toyota formel 1-historie i Bahrain: Med Trulli på pole position og Glock på andenpladsen blev løbet i den lille ørkenstat det før­ste nogensinde med udelukkende japanske biler i første startrække. I løbet sluttede Trulli på tredie­pladsen mens Glock scorede endnu en sy­ven­de­plads. Ved Europa-premieren i Spanien 10. maj blev Trulli invol­veret i et sammenstød kort efter starten og Glock blev blot nummer 10. Den sam­lede stilling i konstruktør-VM har inden Monacos Grand Prix Brawn-Mercdedes på førstepladsen med 68 point fulgt af Red Bull-Renault (38,5), Toyota (26,5) og McLaren-Mercedes (13). I kampen om den individuelle titel ligger Trulli og Glock på henholdsvis femte- og sjette­pladsen.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.


Jarno Trulli har forklaringen på, at Toyotas Formel 1-gennembrud kom­mer netop i år: “Reglementet er ændret markant i forhold til sid­ste år - og det har givet alle teams omtrent samme udgangs­punkt,” siger italieneren. Mens Trulli er en af de mest erfarne kørere i feltet, er Toyota stadig det nyeste af de 10 hold, der deltager i VM 2009. En “nulstilling” af regle­men­tet har derfor været en fordel for teamet.

“Vi har en hurtig bil, som er et godt udgangspunkt for resten af sæ­so­nen,” siger Trulli. “Men vi skal fortsætte med at udvikle den, for de andre teams står ikke stille. Nu har vi en bil der kæmper med om po­die-plad­serne. Næste skridt er trinnet op til førstepladsen!”

FAKTABOX:

Stillingen i VM for kørere (inden Monacos Grand Prix 24. maj):
1) Jenson Button (Brawn-Mercedes) - 41 point
2) Rubens Barrichello (Brawn-Mercedes) - 27
3) Sebastian Vettel (Red Bull-Renault) - 23
4) Mark Webber (Red Bull-Renault) - 15,5
5) Jarno Trulli (Toyota) - 14,5
6) Timo Glock (Toyota) - 12
7) Lewis Hamilton (McLaren-Mercedes) - 9
8) Fernando Alonso (Renault) - 9
9) Nick Heidfeld (BMW) - 8
10) Nico Rosberg (Williams-Toyota), 4,5
etc.

Stillingen i VM for konstruktører (inden Monacos Grand Prix 24. maj):
1) Brawn-Mercedes - 68 point
2) Red Bull-Renault - 38,5
3) Toyota - 26,5
4) McLaren-Mecedes - 13
5) Renault - 9
6) BMW - 6
7) Ferrari - 6
8) Williams-Renault - 4,5
9) Toro Rosso-Ferrari - 4
10) Force India-Mercedes - 0