Per Temmesen: 
”Vi vurderer, at der er potentiale til større markedsandele i både Sverige og Norge,” siger Per Temmesen, administrerende direktør for Land Rover i Danmark under Nic. Christiansen Gruppen.Nic. Christiansen Gruppen sætter nye sejl midt i finanskrisen.

Nic. Christiansen Grup­pen ny Jaguar importør i Sverige og Land Ro­ver importør i Norge og Sverige.

Fokus på optimering af kundetil­freds­hed og tæt samarbejde mellem im­portør og forhandlere har fået Jaguar Land Rover til at vælge Nic. Christi­ansen Gruppen som ny impor­tør af Land Rover i Norge og Sve­rige samt Jaguar i Sverige, oply­ser Mike Wright, der er direktør for kunde­service hos Jaguar Land Rover i England.

Ændringerne i de to nordiske lande er en følge af Ford Motor Com­pany’s salg af Jaguar og Land Rover til indiske Tata. Med salget er der opstået en situation, hvor der skal opbygges nye distributions- og salgs­orga­nisationer, og efter sonderinger og forhandlinger er der nu indgået aftale mellem den engelske bilpro­ducent og den nuvæ­rende Land Rover impor­tør i Danmark.

Jaguar XKRPer Temmesen, admi­nistrerende direktør for Land Rover i Dan­mark under Nic. Chri­stiansen Gruppen, mener, at den nye model inde­hol­der mange spæn­dende perspektiver og mu­ligheder.

”Med import i tre lan­de kan vi opnå en væsentlig synergi. Vi vurderer samtidig, at der er potentiale til større markedsandele i både Sverige og Norge, og det vil vi naturligvis bedst muligt udnytte” siger Per Tem­mesen.

Importselskabets klargøringscentral, Vamdrup Klargøring, vil frem­over modtage og klargøre de fleste biler til alle tre markeder. Også reser­vedele vil blive distribueret fra Danmark til Norge og Sverige.

I de to lande vil der blive ansat en salgsdirektør, som har ansvaret for markedsudviklingen.

Land Rover Freelander”Vi har endvidere planer om at udvikle forhandlernettet, som i dag består af 12 Land Rover og fem Jaguar forhandlere i Sverige samt 14 Land Rover for­handlere i Norge,” siger Per Temmesen.

Land Rover Danmark startede som importør i 1993. 10 år efter blev im­portaftalen for­læn­get på baggrund af de opnåede gode resultater på det danske marked. I samme periode oprettede Land Rover eg­ne datterselskaber i flere øvrige lande.

”Med ­den nye aftale har Jaguar Land Rover igen vist os deres fulde tillid, og vi er overbeviste om, at denne udvidelse af vores partner­skab vil være en stærk basis for udvikling af de nuværende relationer til både forhand­lere og vores mange loyale kunder,” siger Per Tem­mesen.


Fakta

Nic. Christiansen Gruppen er familieejet og en ledende aktør i den danske autobranche med import af Hyundai til Danmark, Land Rover til Danmark, Sverige og Norge samt Jaguar til Sverige. Endvidere drives den landsdækkende forhandlerkæde, Terminalen. Nic. Christi­ansen Gruppen har cirka 300 ansatte.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.