- seksten sæsoner med tek­nisk nyska­belse.

STCC 2009Fra herre­gårds­vogne med katalysato­rer til diesel, gas, E85 og DRIVe.

Den 2. maj var der pre­miere på dette års STCC - Swedish Touring Car Cham­pionship. Volvo og Pole­star var klar til start med to om­byg­gede, E85 drev­ne udgaver af Volvo C30 DRIVe. De to kamp­beredte kø­rere var Ro­bert Dahlgren og Tommy Rustad.

Der var samme spænding i luften i 1994, selv om stedet var et andet og bilen anderledes. Det var året, hvor Volvo officielt begyndte at deltage i British Touring Car Championship. Køreren i Volvo-dragten var en den­gang relativt ukendt, ung kører ved navn Rickard Rydell.

Herregårdsvogne og katalysatorer i motorløb
I sin debutsæson introducerede Volvo BTCC to ektraordinære nyhe­der i BTCC - en herregårdsvogn forsynet med katalysatorer. Det hav­de man aldrig set før.

Rydell vandt og høstede stor anerkendelse i England og Sverige. Og brugen af katalysatorer blev snart obligatorisk i løbsreglementet.

I 1998 vandt Volvo BTCC efter at være debuteret i STCC to år tidli­gere med Jan Flash Nilsson bag rattet.

En dieselbil med lidt for mange kræfter
Parallelt med STCC projektet, begyndte Volvo at deltage i flere for­skellige såkaldte ''single-make'' klasser som S40 og S60 Challenge. Dette bl.a. for at hjælpe unge kørere på vej.

I 2002 besluttede Volvo at teste sin D5 dieselmotor i motorløb og byggede en bil til S60 Challenge. Det blev et 500 Nm uhyre, som Jens Edman fik til opgave at tæmme.

"Jeg var nødt til at køre uden for pointrækken for ikke at komme i ka­rambolage med de kørere, der kæmpede om titlen. Jeg kørte for det meste i tredje og fjerde gear, og Volvo's motorsportsfolk sagde igen og igen, at jeg skulle holde mig tilbage. Vi kørte kun én sæson, og det var godt det samme. Realistisk kan man ikke blande benzin og diesel i samme klasse, det er ikke fair. Men sikke en bil og sikke et drejningsmoment," erindrer Edman.

Gas eller bio-ethanol?
I 2005 begyndte det at gære i virksomhedens tekniske entusiasme. Det var allerede lykkedes Volvo-folkene at kombinere grøn teknologi og motorsport. Og nu havde man både gas- og E85-drevne biler til salg. Fristelsen blev for stor. Man besluttede at afprøve begge brænd­stoftyper sideløbende.

Volvo var selv i stand til at  få bio-ethanol E85 ind fra gaden og ud på banen, men det var nødvendigt med en partner til at forsyne løbsbilerne med komprimeret gas på banen. Alexander Murdzevski Schedvin, der på det tidspunkt var chef i det svenske salgsselskab, fik til opgave at finde en sådan partner sammen med Christian Dahl fra Polestar. Duoen kontaktede Eon.

"Vi præsenterede et koncept, som var baseret på en ombygning af vores allerede eksisterende FIA Super 2000 motorer. Dermed kunne vi begynde at køre på gas allerede i 2007. 2006 sæsonen skulle bru­ges til at foretage tekniske undersøgelser inden for rammerne af STTC med henblik på at foretage vurderinger, sammeligne regulati­ver og gøre det muligt for andre hold også at skifte til gas. Gas-alter­nativet faldt imidlertid til jorden, men så gennemgik vi simpelthen præcis den samme procedure med E85," forklarer Alexander Murd­zev­ski Schedvin.

Grøn sejr og C30 DRIVe tager over
S60 ChallangeDet betalte sig. I 2007 holdt Volvo på start­linien med E85 i S60 ra­cerne og blev der­med den første bilfabrik, der skiftede til alternative brænd­stoffer i et FIA Super 2000 mester­skab. Og endnu bedre var det, at E85 nu var godkendt af STCC og kunne bruges af alle holde­ne. Robert Dahlgren vandt første og andet løb, og sæsonen blev  "krydret" med en dobbelt sejr sammen med holdkammerat Alexander Storckenfeldt.

Niveauet var højt, da Volvo udviklede en helt ny løbsbil til 2008. Bilen var baseret på C30 DRIVe. Modellen har en optimeret aerodynamik, som giver lavere luftmodstand og dermed mindre brændstofforbrug ved almindelig brug. På banen giver de samme aerodynamiske egenskaber bedre stabilitet og højere tophastighed. Grøn teknologi blev grundlaget for vinderbilen.

Efter en hård start opnåede Volvo's grønne C30 racer fem pole posi­tions og sejre i sæsonens to sidste løb. Godt klaret af en racer, man først gik i gang med at udvikle elleve måneder før.

Sæson nummer 16 - den hårdeste, mest teknisk fokuserede nogensinde
Den 2. maj giver Volvo sig i kast med sin sekstende touring car sæ­son i rad. Med hurtige kørere og biler pakket med mere grøn tekno­logi end nogensinde. Formålet er at vinde både førernes og fabrik­kernes mesterskaber. Konkurrencen kan ikke blive mere hård med biler som BMW, Alfa Romeo og de to gas-drevne VW'er, der har fået særlig dispensation til at deltage med turbomotorer.

"De første femten år er gået hurtigt, fordi vi hele tiden har udviklet nye og stimulerende ideer. Men fra et teknisk perspektiv føles det, som om vi lige er begyndt. Denne sæson bliver hård og meget spæn­dende. Det er særlig sjovt at se, at gas-ideen omsider har fundet vej til banen, selv om det kun er i kraft af genveje i regulativet. Sikke et herligt eksempel på genbrug. Lad os så rulle," siger en målbevidst Derek Crabb, direktør for motorsport hos Volvo Car Corporation.