Den sidste S60 er rul­let af sam­le­båndet på Vol­vo Cars' fabrik i Gent, hvor man nu har taget hul på forbere­delserne til produk­tionsstarten i 2010 af en ny model med samme navn, men i helt ny skikkelse.

Den sidste Volvo S60 - en variant i Sapphire Black med femcylindret ben­zinmotor - er nu vide­re­sendt til sin nye ejer i Taiwan. I alt er der bygget 578.292 eksem­plarer af modellen på fabrikken i Gent i perio­den 2000-2009.

Volvo S60 er en af de modeller, Gent fabrikken har produceret i længst tid. Flest i 2001, hvor der blev produceret 108.906 enheder.

"S60 har været en vigtig model for os," udtaler administrerende di­rektør for Volvo Cars Gent, Derek Jessiman. "Nu retter vi opmærk­somheden mod en gnidningsløs introduktion af en helt ny Volvo S60."

Og forberedelserne til den nye model, som går i produktion i Gent i 2010, er allerede i gang. Den nye S60 får teknologi til fælles med andre Volvo-modeller, som S80, V70, XC70 og XC60.

I de kommende uger indledes arbejdet med at omorganisere akti­vite­terne i svejse­fa­brikken, så der bliver plads og kapacitet til den nye sedan. F.eks. bliver kapaciteten på ''gulv­linien'' fordoblet.

Priser Volvo S60 har modtaget i årenes løb:

  • Executive Car of the Year 2007 (Philippinerne)
  • S60 PZEV guldmedaljer for bedste acceleration og emission 2004 (Kina)
  • Best All-Weather sedan $30,000+ 2003 (USA)
  • Europe Car Grand Prix Winner 2003 (USA)
  • Car of the Year 2003 (USA)
  • S60 D5- Best Executive Diesel 2002 (Storbritannien)
  • S60 AWD - Best In Class All Weather Sedan 2002 (USA)
  • Compact Executive Car 2002 (Storbritannien)
  • Bedste sikkerhedsudstyr, Middle east Car of the Year Awards 2002 (Mellemøsten)
  • Best New Sports Coupé/Sedan 2001 (Canada)
  • Sporty Car of the Year 2001 (Mexico)
  • Tow Car of the Year - samlet og bedst i klassen 2001 (Holland)
  • Best Lease Car of the Year (executive klassen) 2001 (Holland)
  • Car of the Nation - mest attraktive nye bil 2001 (Litauen
  • Executive Car 2001 (Litauen)
  • Most sporty car 2001 (Litauen)
  • "Utmärkt Svensk Form" - Excellent Swedish Design 2001 (Sverige)
  • Car of the Year - Medium segment 2001 (Estland)
  • Total Value Award (Near Luxury Car Category) 2001 (USA)
  • Das Goldene Lenkrad 2000 (Tyskland)
  • L'Automobile più Bella del Mondo "Verdens Smukkeste Bil" 2000 (Italien)
  • Best New Sports Coupe/Sedan over $30,000 2000 (Canada)
annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.