KIA intro­ducerer en øko-linje samt en LPI hybrid i Korea - og benyt­ter som den før­ste i verden de lettere og mere kom­pakte batterier - litium-poly­mer-bat­terier

Som led i koncernens arbejde med udvikling af miljøvenlige biler in­tro­du­cerer KIA det nye ”grønne” brand - Eco Dynamics. Ligeledes intro­du­ceres en LPI Hybrid baseret på sedanmodellen Forte i Korea.

Præsentationen af det grønne brand viser tydeligt, at koncernen satser på produktion af brændstofeffektive biler og at miljømæssig styring er valgt som den fremtidige vækststrategi for KIA. Det viser, at KIA er fast besluttet på at blive en af de fire førende producenter af miljøvenlige biler med øgede investeringer i økobiler, forskning og udvikling.

Eco Dynamics brandet blev præsenteret i KIAs koreanske salgsho­ved­kvarter i Apkujeong-dong, Seoul, sammen med koncernens plan for ud­viklingen af brændstofeffektive biler med lave emissionsvær­dier. Biler med nye, miljøvenlige teknologier, som omfatter hybridbi­ler, plug-in-hybridbiler og biler med brintdrevne brændselsceller, bli­ver kendetegnet ved det unikke Eco Dynamics-mærke.

KIA koncernens første hybridbil, Forte LPI Hybrid, lanceres til august på det koreanske hjemmemarked. KIA har planer om at lancere en komplet hybridbil i mellemklassen i 2011, og den lancering skal hur­tigt følges op af en bil med brintdrevne brændselsceller i 2012.

Forte LPI Hybrid kører på både flydende gas (LPG), som er et popu­lært brændstof i Korea, og el. Den har et hybridsystem, som under­støtter den interne forbrændingsmotor ved start og acceleration. For­te LPI Hybrid har en Gamma LPI HEV-motor på 1.600 ccm, som yder 114 hk og har et mak­simalt drejningsmoment på 148 Nm. Forte LPI Hybrid er den første bil i verden med litium-polymer-batterier. I forhold til de nikkel-metal-hybrid­batterier (Ni-MH), der anvendes af konkurrenterne, har litium-polymer-batterierne en højere ydelse, og så er de lettere og mere kompakte. Det giver tilsammen en bedre brændstoføkonomi og bedre plads.

Bilen bliver vist frem for offentligheden på Seoul Motor Show 2009, som åbnede den 2. april.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.