Foto: Nils Finderup: Tom Kristensen kørte den nye Audi R15-racer i forreste række til sæsonåbningen på Sebring-banenDet er en tændt Tom Kristensen, der lørdag efter­middag, dansk tid, tager hul på den nye motorsports­sæ­son i det klas­siske 12-timers-løb på Se­bring. I kvalifi­katio­nen lå dan­ske­ren længe til pole position i Audis nye R15-model, men på sidste omgang blev han sensa­tionelt slået med 8/100 sekund af en anden debutant-bil, Honda-Acura ARX 02a.

Kristensen har ligesom på Le Mans rekorden for flest sejre på Sebring, og han har endvidere rekorden for flest hurtigste omgange på banen. Pole position har Kong K imidlertid endnu aldrig taget på den seks km lange strækning i Florida, men allige­vel tog han ”nederlaget” i tid­tagnin­gen med maner.

”Jeg plejer ikke at køre kvalifikatio­nen herovre, fordi vi tre kørere i bilen som altid deler rollerne imel­lem os. Jeg fik så chancen i år, og selv om jeg naturligvis gerne ville have holdt forrest, er det vigtigste for os, at vi er ved at få styr på vores nye Audi,” forklarer Kri­stensen.

Foto: Nils Finderup: Tom Kristensen kørte den nye Audi R15-racer i forreste række til sæsonåbningen på Sebring-banen”Vi er blevet forsinket meget i udviklingen på grund af dårligt vejr i alle vores test, og derfor har vi ingen erfaringer med R15’eren i varmt vejr som her i Sebring. Den nye bil er lettere, ligesom den har fået en V10- i stedet for en V12-mo­tor. Hele aerodyna­mik­ken er ændret som følge af et nyt regle­ment, så vi har stadig meget arbejde med at finde den rigtige opsætning af R15’eren. I forhold til den gamle R10-model har vi imidlertid allerede nået vores før­ste delmål, nemlig at være konkurrencedygtige med Peugeots hurtige 908-biler. I øjeblikket er vi hurtigere over en enkelt omgang, men vores dækslid er for hårdt. Jeg er dog mere optimist, end da vi kom til USA for en uge siden. Vi har en chance for at vinde vores debutløb med R15, li­gesom vi gjorde med R8 i 2000 og R10 i 2006. Desuden er vi på rette vej med henblik på sæsonens helt store mål, de 24 timer på Le Mans i juni.”

Foto: Nils Finderup: Tom Kristensen kørte den nye Audi R15-racer i forreste række til sæsonåbningen på Sebring-banenFor tilskuere og me­dier var der stor begejstring for tidtagningen til den 57. udgave af Se­bring-løbet. De forreste fem biler var kun adskilt af 2/10 sekund, hvil­ket er den tætteste kamp om pole position på Sebring i de elleve sæso­ner, der er kørt i American Le Mans Series, ALMS, siden første udgave i 1999 – et løb Tom K i øvrigt vandt for BMW.

Løbet i Florida er nummer 100 i ALMS-historien og markerer 50-året for det første amerikanske F1-grandprix på banen, så i optakten er der ar­rangeret et væld af historiske parader til glæde for de over 100.000 til­skuere. De skal se Tom Kristensen dele bil med sine sædvanlige makke­re, Rinaldo Capello og Allan McNish.

Resultat af kvalifikation til 12 Hours of Sebring:
1: De Ferran/Pagenaud/Dixon, Acura ARX 02a 1:45.278 min
2: Capello/Kristensen/McNish, Audi R15 / TDI 1:45.360 min  
3: Minassian/Lamy/Klien, Peugeot 908 HDI 1:45.462 min  
4: Luhr/Rockenfeller/Werner, Audi R15 / TDI 1:45.551 min 
5: Sarrazin/Montagny/Bourdais, Peugeot 908 HDI 1:45.559 min