­Lambor­ghini præ­senterer Lambor­­ghini Murcié­lago LP 650-4 Roadster.

Automobili Lambor­­ghini S.p.A. har net­op offent­lig­gjort de første bille­der af en ny limited edition Lamborghini Murcié­lago LP 650-4 Road­ster. I Road­ster-ver­sionen af den ek­straordinære su­per­sportsvogn har Lam­bor­ghini opgra­deret den 6,5-liters V12-motor fra 640 hk til nu at yde 650 hk.

Vanen tro ledes kræfterne i asfalten via Lambor­ghinis permanente fire­hjulstræk, der gennem årerne er blevet en uadskillelig del af Lam­borghinis DNA. Den indlysende fordel er et bedre mekanisk vejgreb i enhver tænke­lig situation og med et mak­simalt drejnings­moment på 660 Nm taler præ­sta­tionerne sit eget tydelige sprog. Sprinter­discipli­nen fra 0-100 km/t er overstået på kun 3,4 sekunder og topfarten er 330 km/t.

Den nye Lambor­ghini Murciélago LP 650-4 Roadster vil kun blive pro­duce­ret i en be­grænset serie på 50 eksemplarer, der alle bliver malet grå med store orange staf­fe­ringer på front­spoi­ler og side­skør­ter. De orange LP 650-4-logoer afslører mo­dellens vold­som­me potentiale, der yderlige­re under­streges af orange bremsekaliber og en trans­pa­rent motor­hjelm. En udformning som sikrer frit udsyn til V12-motoren, der ligger på langs umid­delbart bag den intime kabine.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Eksteriørets grå og orange farver genanvendes i interiøret, der by­der velkommen med samme farvekombination. De skålformede racer­sæder har læder på siderne og alcantara i midten med orange kon­trastsyninger. Det velformede rat er beklædt med sort læder mens skiftepalerne til den sekventielle gearkasse e-gear er malet orange. Som et ekstra design-element er interiøret asymmetrisk, hvilket vil sige at der i førerens del af kabinen er benyttet blødt sort alcantara på instrumentbord, dørsider og centertunnel, mens der i passage­rens side af kabinen er benyttet sort naturlæder.

Den højere effekt i Lamborghini-moto­ren er unik for den nye Murcié­lago LP 650-4 Road­ster-model og demon­strerer det store udviklings­­potentiale Lambor­ghini er i stand til med den nuværende motor lige­som det samtidig sikrer modellen sin eksklusivitet.

Lamborghini Murciélago LP 650-4 Roadster kan allerede nu bestilles hos eneforhandler i Danmark, Lamborghini Copenhagen med en for­ventet levering i maj 2009.