Grundet per­son­lige årsager fratræder SEATS nuvæ­ren­de Adm. Di­rek­tør, Erich Schmitt, sin stilling pr. 1. sep­tem­ber 2009. Schmitts aflø­ser bli­ver halv­treds­årige James Muir.

James Muir er velbe­vandret i bil­bran­chen hvor han har virket siden 1994. Muir er født i Skot­land og har studeret Europæisk Marketing. Han startede karrieren i bilbranchen hos Ford UK. Fra 1994- 2001 be­­sad han adskillige ledende stillinger i Ford UK, senest som Mar­ke­tingdirektør.

Herefter skiftede Muir til Mazda Europe hvor han be­stred forskellige le­dende stillinger først som Project Director og se­nere som Managing Di­rector for Mazda UK for endelig i 2005 at blive udnævnt til Admini­stre­rende Direktør for Mazda Europe.

Erich Schmitt  har virket hos SEAT siden 2006. Han har i høj grad væ­ret initiativtager til den forandringsproces SEAT har indledt de sidste par år. Under Schmitts ledelse har SEAT øget fokus på at forædle mær­kets DNA og ikke mindst er det Schmitts fortjeneste, at SEAT med den nye Exeo har kunnet udvide produktpaletten.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have inter­esse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.