Trods finanskrise og sløje tider i trans­port­bran­chen blev 2008 et godt år for Merce­des-Benz last­biler og vare­vogne. Verdens stør­ste pro­ducent af lastbiler solgte på verdens­plan 170.100 køre­tøjer og øgede der­med sal­get med seks procent i for­hold til året før. Også vare­bilerne fulgte godt med og sluttede på niveau med rekord­året 2007.

Verdens største producent af lastbiler, Mercedes-Benz, slog alle re­korder i 2008. Med 170.100 solgte enheder trodsede den tyske pro­ducent finans­krise og faldende efterspørgsel, og øgede salget med seks procent i for­hold til succesåret 2007. Dermed bevarede Merce­des-Benz sin posi­tion som markedsleder i de vigtige markeder – EU, EFTA-landene og Tyrkiet.

Actros en stor succes
Succesen for lastbilerne med stjerne på fronten kan i høj grad til­skrives den nye Mercedes-Benz Actros, som blev sendt i handelen i 2008. Actros vandt for seks måneder siden den prestigefyldte pris International Truck of the Year 2009, og solgte på verdensplan 75.650 enheder i 2008. I Dan­mark var Actros blandt de fire mest solgte lastbiler i 2008.


annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Varebiler holdt det flotte 2007-niveau
Også Mercedes-Benz varebiler fulgte godt med og sluttede på ni­veau med 2007, som var det hidtil bedste år for Mercedes-Benz no­gensinde. På verdensplan blev der således solgt 287.205 enheder mod 289.083 i 2007, og den mest populære model, Sprinter, overgik sig selv, og solgte 166.473 enheder mod den hidtidige rekord på 165.916 året før.

Øget krav om lønsomhed
I Danmark var 2008 et hårdt år for alle producenter af vare­vogne. Her røg det samlede salg af vare­vogne tilbage på 2003-niveau, men hos Mer­cedes-Benz oplevede man midt i den samlede tilbage­gang i mar­kedet en lille frem­gang i forhold til de modeller, man normalt sam­menligner sig med:

”Vi har registreret, at vi klarer os bedre end vores nærmeste konkur­renter, når krisen kradser. Jeg mener, det skyldes, at der i trange tider stilles endnu skrappere krav til vognparken hos de professio­nelle erhvervsdrivende, siger Christian Devantier, salgschef for Mer­cedes-Benz Vans & Trucks Dan­mark, og fort­sætter:

”Når hver en krone tæller, er man dybt afhængig af, at varebilen er fleksibel og stabil, og at der ydes hurtig og kompetent service på værk­stederne. Vi kalder det lønsomhed, og vi er yderst tilfredse med, at kunderne er enige med os.”

Ny teknologi er fremtiden
Hos Mercedes-Benz er man godt forberedt på det forventede fald i efterspørgslen som følge af den finansielle krise. Produktionsap­pa­ratet tilpasses løbende, og så satses der i målrettet på produktud­vikling og nye fremtidssikrede teknologier:

”Mercedes-Benz har i mange år været i front, når det gælder udviklin­gen af nye produkter og innovative teknologier. Vi sætter ikke disse initiativer i stå på grund af krisen, tværtimod. Vores udviklingsafde­ling i Stuttgart arbejder på højtryk, fordi vi tror på, at der altid er efter­spørgsel efter produkter af højeste kvalitet.”