Dr. Ing. h.c. F. Por­sche AG viser nu bil­leder af det inno­va­tive interiør i fir­ma­ets fjerde model­række, Porsche Pana­mera. Allerede fra intro­duk­tions­tids­punk­tet den 12. sep­tember 2009, vil Porsche Panamera være tilgængelig i tre versioner med V8 mo­tor og luksu­riøst ud­styr.

Porsches nye firedørsmodel, Panamera, tilbyder en hel ny følelse af plads og kørekvalitet ved alle fire individuelle sæder. Kabinen er do­mineret af midterkonsollen, der løber fra instrumentbordet gennem kabinen og vide­re om mellem de to bagsæder. Interiøret har en op­timal siddeergo­nomi for såvel chauffør som passagerer med en lav sportslig sidde­position og en grad af personligt frirum ved alle plad­ser.

Udover de klas­si­ske Porsche værdier, kan Porsche Panamera skræd­der­syes efter kun­der­nes individu­elle ønsker helt ned til mindste de­talje. Det bløde natur­­læder fin­des i 13 forskellige farver og kombi­nati­onsmulig­he­der­ne i in­teriøret er mange med blandt andet mu­ligheden for tofarvede løs­ninger, syv interiørfarver samt paneler i kulfiber eller oliventræ. Som ekstraudstyr tilbydes fuldautomatisk klimaanlæg med fire indi­viduelle zo­ner, ligesom det er muligt at til­købe adaptive el-justerbare sports­bag­sæder og et High-End Sur­round Sound System fra den ty­ske spe­cialist Burmester med 16 højtalere og en effekt på mere end 1.000 watt.

Porsche Panamera modellerne bliver ikke kun overlegne rent køre­dyna­misk, også baga­gerummets stør­relse og dets anven­delses­­mu­ligheder sæt­ter nye stan­dar­der i seg­mentet. Under den store bag­klap er der mu­ligt at laste fire kufferter oprejst, hvilket letter adgan­gen til dem væ­sent­ligt. I alt er der plads til 445 liter i Porsche Pana­mera S og 4S, mens ba­ga­­gerumskapaciteten i Porsche Panamera Turbo er 432 liter. Nedfæl­des de to bagsæder øges plads­forholdene til hele 1.250 liter.

Porsche Panamera introduceres i to V8-versioner med enten bag­hjulstræk eller fire­hjuls­træk. Indtil videre bliver indstig­ningsmodellen Por­sche Pana­­mera S og her er drivkraften en 4,8 liters V8-mo­tor, der udvikler 400 hk. Kræf­terne overføres til bag­hjulene gen­nem en seks trins manuel gear­kasse eller Porsches syv-trins dobbeltkoblings­gear­kasse PDK, som figu­rerer på listen over ekstra­udstyr. Accelera­tionen fra 0-100 km/t tager 5,4 sekunder og topfarten er 283 km/t. Trods modellens potentiale opfylder forbruget normen for EU5 med et gen­nemsnitligt brændstofforbrug på 9,3 km/l og en CO2-udled­ning på 253 g/km.

Porsche Panamera 4S benytter samme 4,8 liters V8-motor som sin lillebror og takket være firehjulstræk og dobbelt­koblings­gear­kassen PDK, sker ac­celera­tionen fra 0-100 km/t på blot 5 sekun­der og top­far­ten er 282 km/t. Efter EU5 standard er det gen­nemsnitlige brænd­­stofforbrug 9,0 km/l og CO2-udled­ningen 260 g/km.

Topmodellen Por­sche Panamera Turbo er udstyret med samme 4,8 liters V8-motor, men to turboer hæver effekten til 500 hk og fire­hjuls­træk og Por­sches dobbelt­kob­lings­gearkasse PDK bliver stan­dard. Det sikrer en acceleration fra 0-100 km/t på kun 4,2 sekunder og en top­hastighed på 303 km/t. Alligevel klarer Porsche Panamera 8,2 km/l med et CO2-udslip på 286 g/km.

V8-motoren i de tre modeller er i alle variationer udstyret med direk­te benzin­indsprøj­t­ning, en blok støbt i lette mate­ria­ler samt bevæ­ge­lige dele med ned­sat frik­tion. Sam­tidig vil alle modeller, der leveres med Porsche PDK dob­belt­koblings­gear­kasse være ud­sty­ret med Por­sches nye "Start-Stop"-funktion, der auto­matisk sluk­ker motoren, når bilen bringes til standsning f.eks. ved et trafiklys.

Porsche Panamera kan allerede nu bestilles hos landets to Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.