Volvo V70 med kameraerVOLVO CARS KORT­LÆG­GER BILFØRERES AD­FÆRD I AVANCERET FORSKNINGSPROJEKT

Cirka hundrede Volvo-biler af typen V70 og XC70 udstyret med ka­meraer og computere indgår i et stort euro­pæisk testprojekt. Pro­jek­tet skal over­våge førerens adfærd, hvor­ved man håber at få mere viden om, hvor­dan vi som mennesker reagerer i komplicerede trafik­situationer. Forsk­ningsprojektet er en del af et EU-projekt kaldet Eu­roFOT (Field Ope­rational Tests), hvor Volvo Cars deltager tillige med andre aktører fra bilindustrien og SAFER ved svenske Chalmers Uni­versity of Technology.

For at gøre bilen bedre til at beskytte de kørende, når uheldet er ude, har Volvo Cars lige siden starten af 1970''erne studeret og hen­tet viden fra virkelige trafikuheld. Nu om stunder er visionen at de­sig­ne bilerne sådan, at de slet ikke kolliderer, og det kræver nye og helt anderledes måder at forske på.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Dette projekt indsamler information om adfærden hos den person, der sidder bag rattet i bilen, også de tilfælde, hvor det lykkes en fører at undgå, at et trafikuheld indtræffer, og hvad i førerens måde at agere på, der bevirker det.

En flåde bestående af hundrede Volvo-biler bliver forsynet med ka­meraer, der filmer førerens hoved- og øjenbevægelser, sammen med en data logger, der registrerer information fra bilens sikker­heds­sy­stemer. Andre kameraer optager vejen, som føreren ser den, både foran og bag bilen. Disse informationer og videoer bliver gemt på en harddisk til brug for forskerne.

Testprojektet skal løbe over tre år, og det overordnede mål er at ud­vikle et sikrere, renere og mere effektivt transportsystem i Europa.

Fakta:
Volvo Cars' sikkerhedsvision er at designe biler, der ikke kolliderer. I et kortere perspektiv er målet, at i år 2020 bliver ingen dræbt eller kommer til skade i en Volvo. Strategien er yderligere at udvikle sy­ste­­­mer, der er med til at forhindre, at uheld indtræffer.

De hundrede Volvo-biler bliver forsynet med kameraer, der filmer førerens hoved- og øjenbevægelser, sammen med en data logger, der registrerer information fra bilens sikkerhedssystemer. Andre kameraer optager vejen, som føreren ser den, både foran og bag bilen. Disse informationer og videoer bliver gemt på en harddisk, så forskerne kan analysere mønsteret i førerens hoved- og øjenbevæ­gelser.

Volvo-bilerne bliver også udstyret med følgende forebyggende sik­ker­hedssystemer:

  1. CWAB (Collision Warning with Auto Brake)
    Hvis en bil kører hurtigere end 7 km/timen advarer systemet førereren, hvis en kollision er umiddelbart forestående. Hvis føreren ikke reagerer, bremser bilen automatisk, hvorved kol­lisionen bliver mindre kraftig.
  2. ACC (Adaptive Cruise Control)
    En avanceret fartpilot, som tilpasser bilens hastighed til trafik­rytmen. Hvis bilen nærmer sig et andet køretøj bagfra, sænker bilen hastig­heden og holder sikker afstand.
  3. LDW (Lane Departure Warning)
    Dette system advarer føreren, hvis denne uforvarende bevæger sig ind i en anden vejbane.  Alarmen aktiveres, hvis man kører over markeringerne i vejen uden at have slået blinklyset til.
  4. DAC (Driver Alert Control)
    Et system, som analyserer førerens køremønster for at opfange tegn på, at denne er døsig eller er ved at miste koncentratio­nen. Hvis systemet opfanger tegn på det, opfordrer det føreren til at holde en pause for at samle kræfter.
  5. BLIS (Blind Spot Information System)
    Ved hvert sidespejl sidder en advarselslampe, der bliver aktive­ret, hvis et andet køretøj befinder sig i førerens blinde vinkel.

SAFER
SAFER er et forskningscenter, hvor 22 partnere fra den svenske bilindustri, højere uddannelsesanstalter og offentlige myndigheder samarbejder om at skabe et videncenter inden for forskning i trafik- og køretøjers sikkerhed. Centeret har til huse hos Chalmers Univer­sity of Technology i Göteborg. SAFER er en del af EuroFOT projektet.

EU-projektet EuroFOT - European Large-Scale Field Operational Tests of Vehicle Systems - består af 28 partnere fra bilindustrien og offentlige institutioner.