Toyotas nye Avensis er på vej ud til forhandlernettet landet over, og søndag den 1. februar er der officiel premiere hos alle Toyota-forhandlere.Når den nye Toyota Avensis i disse dage rul­ler ud til de danske To­yo­ta-forhandlere, ven­ter der kunderne en bil, som design- og kom­fort­mæssigt er rykket en klasse op! Avensis har lands­dæk­kende premi­ere søn­dag den 1. fe­bruar 2009.

Det er tredje gene­ration af Avensis, som nu bliver introduceret, og både design og fremstilling af bilen er foregået i Europa henholdsvis i Toyotas design­center nær Nice i Sydfrankrig samt på Toyotas fabrik­ker i Burnaston i England.

Bilens design er på samme tid atletisk og kraftfuldt og udstråler dy­namik og kvalitet, og med valget mellem sedan og stationcar, tre benzinmotorer, tre dieselmotorer samt tre forskellige gearkasser lægger Avensis op til hård kamp mod klassekammeraterne i klassen for familie- og jobbiler.

Toyota Avensis er blevet fem centimeter længere og bredere, og selvom det umiddelbart kan lyde beskedent, har det givet en endnu bedre rum­melig-hedsfornemmelse for passagererne i bilen.  Bagage­rumsvolu­men er henholdsvis 509 liter for sedan og 543 for station­carudgaven. Hertil kom­mer praktiske fralægningsrum både i kabinen og i bagage­rummet.

Toyota Optimal Drive
I bestræbelserne på at nedsætte bilernes negative indvirkning på miljøet har Toyota lanceret Optimal Drive, som handler om at øge køreglæden, men samtidig mindske bilernes brændstofforbrug og nedbringe udledning af CO2 og andre skadelige stoffer. Toyota Avensis er den første af en lang række modeller, som Toyota i løbet af 2009 lancerer med Optimal Drive.

Tre nye benzinmotorer på henholdsvis 1.6, 1.8 og 2.0 liter er alle – som en konsekvens af Toyota Optimal Drive – steget med op til 20 % i antallet af hestekræfter, samtidig med at brændstofforbruget og udledningen af CO2 er op til 26 % lavere.

I forbindelse med ændringen af motorteknologien har alle benzin­motorer fået en 6-trins gearkasse, som ud over at gavne benzin­forbruget øger komforten specielt på de lidt længere ture. En nyud­viklet trinløs automat­gearkasse Multidrive S er et behageligt alter­nativ, som kan vælges til 1.8 og 2.0 benzinmotorerne.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.


Dieselmotor og automatgear
Toyotas effektive dieselmotorer med common-rail-teknologi er blevet opdateret, og til foråret bliver det for første gang muligt at købe en die­seludgave af Avensis med automatgear. Avensis fås med tre for­skel­lige dieselmotorer på henholdsvis 126, 150 og 177 hestekræf­ter. Alle er op­timeret med op til 10 % i forhold til udledningen af CO2  og forsynet med partikelfilter. Den nye version med automatgear samt versionen med 177 hestekræfter er endvidere forsynet med D-CAT, som er et kataly­sator­system, der nedsætter udledningen af kvæl­stoffer betragteligt.

Nye udstyrsbetegnelser
Samtidigt med lanceringen af den nye Toyota Avensis ændrer Toyota på de betegnelser, som indikerer, hvilket udstyrsniveau bilen har. Fremover vil T1 være et udtryk for laveste udstyrsgrad  og T4 for højeste.

Toyota Danmark forventer, at T2-varianten vil blive den mest efter­spurg­te, og udstyret i denne version er højt og  indeholder bl.a. tå­gelygter, skumringssensor, regnsensor, eljusterbar lændestøtte ved førersædet, 3-eget læderrat og lædergearknop, fartpilot med fartbe­grænser, automatisk klimaanlæg med to zoner, radio/cd-musikanlæg med automatisk lydre­gulering og mulighed for mp3, Bluetooth og seks højttalere.

Sikkerhed er afgørende
Toyotas nye Avensis er på vej ud til forhandlernettet landet over, og søndag den 1. februar er der officiel premiere hos alle Toyota-forhandlere.Toyotas mange interne test af sikkerheden i den nye Toyota Avensis viser, at der er begrun­det forventninger om, at bilen vil opnå de ef­ter­tragtede fem stjer­ner i EuroNCAP’s skrap­pe sikker­heds­test. Ud over effektive air­bag­systemer er bilen for­synet med sikker­heds­sele­alarm på alle fem pladser, kata­strofe­brem­selys, aktive nakkestøtter samt auto­matisk  dørlås.

Antiudskridningssystemet VSC+ (Vehicle Stability Control+) er stan­dard på alle versioner, og særligt avancerede sikkerhedsystemer som fartpilot med radar, Pre-Crash Safety System, Lane Keeping Assist og Lane Departure Warning vil det være muligt at vælge til dieselvarianten med 150 hestekræfter og 6-trins automatgear.

Tryghed i valg af bil 
Toyota tilbyder generelt tre års garanti op til 100.000 kilometer samt tre års garanti på lak og 12 års garanti på gennemtæring. Hertil kom­mer Eurocare, som er en ordning, hvor Toyota-ejere tilbydes assistance i hele Europa, såfremt de mod forventning skulle opleve et nedbrud. Ordningen er gratis og forudsætter, at bilen serviceres på et autoriseret Toyota-værksted.

Ønskes yderligere tryghed og fordele er der mulighed for at købe bilen med en  Toyota Flex-ordning, som bl.a. betyder, at Toyota-for­handleren med det samme giver en fast tilbagekøbspris på bilen efter tre år. Ønskes et endnu bedre budgetoverblik, er der ydermere mulighed for at etablere en serviceaftale, som dækker alle service på bilen i en given periode og inden for et fast antal kilometer.

Priser
Priserne for den nye Avensis starter ved kr. 296.500 for en 1.6 se­dan med T1-udstyr. Den version, som Toyota forventer bliver den mest solgte, er 1.8 stationcar T2 til kr. 367.000. Dieselversionerne starter ved kr. 345.800. Alle priser er opgivet uden leveringsom­kostninger og i intro­duktionsperioden vil metallak blive leveret uden beregning.

Yderligere oplysninger om den nye Toyota Avensis fås på www.toyota.dk eller hos den nærmeste Toyota-forhandler.